Teselskab:
Endelig var dagen oprindet hvor Prip skulle komme til te. Inge lise havde glædet sig umådeligt siden aftalen og havde været i den syvende himmel. Tænk at forhenværende pastor Prip havde takket ja til hendes invitation, det var i sandhed et Guds benådet mirakel, mere end hun havde fantasi til at kunne være opnåeligt. De havde jo så meget til fælles med samme livssyn, moral, hengivenhed for missionen og ikke mindst baggrund samme sted, jo de havde mange fælles emner at drøfte. Inge lise havde bagt boller, lavet en god rabarberkage rigeligt med flødeskum, småkager ligeledes hjemmebagt og fyldte chokolader., og der var rigeligt af det hele. Sofabordet var dækket op med det fineste stel og bestik i sølv, blomster på bordet og de aller fineste klædeservietter med guldbroderet monogrammer med hendes for bogstaver samt et kors.
Nu stod hun og spejde efter Prip bag gardinet og fik øje på ham, men han gik og talte med nogen kunne hun se. Først da de kom ind på havegangen så hun hvem det var! Olga Hansen!! Lige her havde hun nær sjattet i bukserne og kom i tanke om deres aftale som hun fuldstændigt havde glemt. Hun havde mest lyst til at sende hende hjem igen men vidste at hun vil tabe ansigt over for Prip. I en fart fik hun dækket op til en mere. I det at hun åbnede døren og bød dem velkommen, hvor de takke for invitationen udbrød Prip sin beundring over hendes flotte have, og så smukke de gule roser på begge sider af døren var. Olga istemte samme synspunkt, hjemme hos hende lignede det en brakmark, man kan jo ikke være alle vegne på en gang plejede hun at sige til sig selv. Prip var iført sit sildebens jakkesæt med slips, vest og jakke, hvid skjorte med guldmanchetter og slipsenål som matchede til. På jakken sad Blå Kors nålen bemærkede Inge Lise, hun havde været i syv sind om det var passende med en lille Likør, heldigvis havde hun ikke sat små glas på bordet. Hun modtog en lille værtindebuket samt en nydelig æske fyldte chokolade. Olga havde ingen ting med, hun vidste ikke at Prip også skulle til te, her kom hun anstigende i en lidt for kort kjole med store æbler, pærer, blomme motiv i kæmpe format og udjokkede sutsko. Det var noget af en kontrast til Inge Lises fineste bege plisserede nederdel og silkeskjortebluse med guld og glimmer, ny sat hår hos frisøren til lejligheden, og endeligt smykker i guld. Enhver anden vil straks have trukket sig med en undskyldning om anden aftale, som man havde glemt. Men nej ikke Olga, det kumme hun aldrig få sig selv til endsige at få sådan en tanke, hun som var så informationshungrende som en narkoman efter et fix. Prip bemærkede straks kontrasten og forstod at Inge Lise havde glemt hendes og Olgas aftale, men lod sig ikke mærke af det. Det var faktisk en kærkommen lejlighed for nu kunne kan kapre 2 nye lam til missionshuset, som efterhånden var blevet noget udvasket, grundet naturlig bortfald af menigheden. Jo mere simple folk er, desto nemmer, var det at få dem overtalt var hans erfaring.
Olga blev anvist pladsen ved den bageste bordende på en skammel, hun kunne alligevel ikke nå fra sofaen, hverken med arme eller ben og bøje sig frem gik heller ikke, der var for mange deller samt at der var risiko for at knapperne vil springe af når kjolen var ca. 2 nummer for lille. Hun lignede mest af alt en snøret rullepølse. Prip fik anvist den gode lænestol og Inge Lise tog plads over for ham i sofaen. Te og boller blev budt og snakken blev snart koncentreret om episoden forleden dag. Olga fattede ikke en meter af det, hun havde ikke hørt noget om dette så hun havde alle antenner og lytteapparater ude, og blande sig ikke i samtalen, for hun vidste af erfaring at man bare skulle lytte og se spørgende på den mest modtagelige af dem. Så på den måde fik hun historien om Anni og Claus. Herefter kom samtalen ind på de unges umoralske livsform med sprut, stoffer, cigaretter, junkfood, og umåden hor og sex i et væk på kryds og tværs af alt og alle. Her blev Prip og Inge Lise hurtigt enig om at de unges forfærdelige liv begyndte ca. 14 dage efter dåben og klingede først ud i slutningen af det 37. leveår. Ved emnet sex var det Inge Lise som var tone angivende, sex var kun noget gifte foretog sig, og kun til at få børn. Herefter skulle det svineri stoppe. Olga var lige ved at råbe op, for hende og Åge havde da haft et velfungerende sexliv, ja hun kunne have pralet af ham, en tyr jo vidst, og som han havde kørt rundt i madrassen med hende. Det stoppede da hun gik fra at være en trillebørs model, det var hun ganske vidst endnu men så skulle det være en Randers bør med benene strittende ud over siden, der kunne bagdelen lige være, Åge kunne ikke mase mere rundt med hende, hun var for tung, så den dag sengen brasede sammen tog de det lidt mere gelinde. Prip sammentygge tavs, han skulle hjem og bekende sine synder, skrev han bag øret. Hans samvittighed plagede ham stadig. Da Olga tog af rabarberkagen 4 gang tænkte Prip, sikke store nedfaldsfrugter, aldrig før havde han set pæreformet bagdel så stor, og så med påtrykt pære. Samtidigt tænkte Inge lise, om hun nogen sinde vil få skamlen at se igen? Den var forsvundet helt endda med pude på, hun må da side forfærdeligt dårligt. Olga sad dårligt men om så der var pigtråd på skamlen ville hun blive siddende. Nu begyndte de at strø om sig med bibelske citater, lignelser, og fortolkninger af salmer i et væk. Som det var en dyst på viden og Olga kede sig jammerligt, hun tog sin taske op for at tage sig en mintpastil for alle de fyldte chokolader var væk, fedtsylen Inge Lise syntes åbenbart ikke at skålen skulle fyldes igen. Det var så her at Olga Hansen foretog den værste beslutning hun nogen sinde havde gjort, og siden fortrød bitterligt. I tasken stødte hun på en pakke som hun ville aflevere til sin datter og svigersøn. De havde lånt huset til en havefest og denne efterladenskab mente hun var bedst at de fik igen, men nu tænkte hun at lidt ekstra liv i selskabet nok var berettig, sådan som de åbenbart ignorere hende. Således fik hun aktiveret pakken og forsigtigt sparket den ind under Inger Lises plads. Samtidigt tog Prip tekanden, Inge Lise tog flødekanden som var tom for at fylde den igen i køkkenet. Det der nu skete var følgende. Inge Lise rejste sig og var nået halvt op fra sofaen, da der lød en langtrukken raballerskid under hende. Prip havde nær tabt tekanden dog spildte han i skødet, Inge Lise satte sig med åben mund og polypper, rød som en tomat i hovedet, fortvivlelsen lyse ud af øjnene, Olga prøvede at ligne en usynlig flueklat på vægen. Så kom det, en kvalmende ubeskrivelig stank op fra gulvet. En stank som mest af alt kan beskrives således. Rådne æg, råddent kål, rådden and, blandet med hjortetaksolie med bentjærre, saften fra 100 agurker, gylle, gamle madpakker, gamle karklude, kattepis og endelig sure sokker i en ubeskrivelig mængde. Prip som havde trukket vejret hele tiden var første offer, i et olympisk sprint var han ude af døren, de roser som tideliger havde beundret stod han nu og knækkede sig ud over i kaskader. Inge Lise fik travlt med at komme af sted, nærmeste sted hun kunne komme i tanke om, køkkenet det var der hun skulle hen for lidt siden, hun nåede det ikke helt, på gulvet, op af køkkenlågen og ud over alt på køkkenbordet, her knækkede hun sig så det hele sejlede samtidigt med at hun ønskede sig død. Olga som sad længst væk nåede kun at rejse sig så kom det hele retur, ud over hele sofabordet, ned i skålen med det sidste af rabarberkagen, sådan vedblev det indtil alt var overbrækket, selv sofaen blev indviet som offerplads. Inge Lise havde håbet at der blev levnet lidt rabarberkage til aften teen, nu var der rigeligt, endda opvarmet. Prip hentede sin frakke, alpehue og stok han havde fået nok og gik hjem med raske skridt. Han nåede kun at gå i 5 minutter da andet angreb kom lige så uventet. Det som han troede var en let vind kunne han konstatere var en grydefuld velplaceret i underdrengene, ned af benene og skoene. Det blev en margeritslignende langsommeligt og smerteligt gåtur hjem. Han var overbevidst om at Inge Lise stod i ledtog med selveste Satan. Når han kom til hægterne igen skulle han nok skrive en prædiken som aldrig før. Olga skyndte sig hjem men nåede lige ind på havegangen da det løb ned af lårene i tykke stråler, hun havde åndsnærværelse nok til at smide sutskoene, men stanken fik hende til at knække sig igen med det resultat at så kom der nye ladninger den anden vej. Hun vidste ikke hvordan hun skulle kunne gøre det godt igen, om det nogen sinde kunne lade sig gøre, men hun skulle hjem til lejligheden lige så snart at hun var vasket, det stod stjerneklart for hende.
Inge Lise havde altid fået bræk fornemmelser når det lugtede af bræk, så det var lige som en kædereaktion som var sat i gang, mens det stod på var hun handlingslammet og måtte bare konstatere at det man ikke kan holde på må falde, således blev hendes nederdel svinet til. Slambert havde straks fået færten af pakken under sofaen. Straks fik pakken en omgang rundt over det hele, skiftevis ruskende med resterne sprøjtende ud over alt indboet og skiftevis prøvede han at bedække pakken. Slambert var sandelig kommet i den 7 himmel. Langt om længe fik hun samlet sig selv op og fik saneret de nedre regioner. Imens den værste oprydning forestod med alle døre og vinduer vidt åbne forsøgte hun at forstå hvad, hvordan, hvorledes, at den indtræffende ulyksalige hændelse kunne opstå. Det var bestemt ikke hende som havde lavet den lyd og stank. Så fik hun øje på slambert som fornøjede sig gevaldigt med noget ukendt. Med forsigtige pege og tommelfinger fik hun fat i det, slambert gav dog udtryk for hans mening om dette, med det resultat at han røg direkte i sæbebad, han stank værre end noget andet . Det fik Inge Lise til at undersøge hvad det var som han havde været så optaget af. Der stod! Pruttebombe stærkt stinkende. Advarsel! Må kun anvendes udendørs. Ved kraftig indånding forekommer svimmelhed, kraftig opkastninger samt diarre. Bør kun anvendes af ansvarsbevidste personer over 18 år. Her satte Inge Lise sig ned, ja hun havde ikke andre valg benene kunne ikke holde hende. Længe sad hun og stirrede ud i luften uden et fast holdepunkt. Det som skete med hende var, at hendes personlighed blev gradvis ændret. Først begyndte hun at sitre over det hele, så brølede hun alt hvad hun kunne, hævn, hævn, hævn, nu kunne facaden ikke holde til mere. Hendes liv viste sig som en hurtig film, hvor alt den godhed, underdanighed, eftergivenhed, føjelighed og falskhed hun havde udvist siden sin barndom trængte sig på nu, med sådan en ubeskrivelig kraft som var fuldstændig fremmed for hende. Skræmmende samtidigt befriende, befriende fanden i voldsk følelse som fik hende til at udbryde, fanden stå i det hele! Gid den onde vil påføre den fede kælling 700 betændte bylder i hendes fede røv! Gid at han samtidigt ville flå hendes arme af, og lade fluer fra 1000 døde kameler hjemsøge hende. I mens var hun nået over til skabet med cremelikøren og drak direkte fra flasken, åååee hvor det gjorde godt. Den næste times tid gik hun og drak af flasken, det vil sige hun var kommet til den 3. die flaske, mens hun gik og sagde alle de forbudte ord hun kunne komme i tanke om. Endelig fik hun tømt den flaske og satte sig ned for at samle sig i den nye personlighed. Hvad var nu det var? Hævn over det grusomme menneske, men hvordan? Igen rejste hun sig og ledte efter en flaske mere, har jeg kun sjatter mumlede hun mens hun åbnede en ny flaske. Så kom det, planen, hvor indlysende biblioteket må være stedet hvor svaret findes. Hun skulle have alle oplysninger på heksebryg, sort magi, woododukker og alskens ondskab man kan påføre et andet menneske på afstand. Sådan faldt Inge Lise endelig omkuld i sofaen med døre og vinduer vidt åbne og sov til næste dag, hvor hun oplevede sin første gang tømmermænd.
Vær opmærksom på at denne historie ikke slutter her, men hvad mon hun finder på?
09.02.2010
28.01.2010
Mus Og Mænd, både de stive og slatne.
Anni og Claus
Claus forælder har kolonihaven Skallen 26. Forældrene Lene Bjørn og Alex Sandahl Bjørn kommer jeg til en anden gang, bestemt ikke kedeligt hvad der bliver berettet om dem.
Claus går i 1. G HHX i Gydestrup hvor de også bor til daglig, Anni er ligeså fra samme by og går i 1. G HTX. Det var ved den første fest sammen at de mødtes og aftalte at de skulle mødes i Claus forældres kolonihavehus den førstkommende onsdag kl. 9
Inden dette møde her må vi lige se lidt nærmer på de unge mennesker. Anni 17 år, mellemblondt hår med lidt krøller, modeholden med sminke og smykker, 174 og 54 kg. Køn pige med vægtfordelingen ligeligt fordelt til gaden og gården. Seriøs med sin skole og fritidsinteresser, håndbold og korsang. Lidt kølig og tilbageholden, som skyldes lidt generthed. Forældrene ganske jævne med alm. håndværksarbejde og frisør. Ældste af 3 børn. Claus er enebarn og gudsjammerlig forkælet af sin pædagog mor, som er børnehavepædagog, hvad Claus mærker dagligt for han bliver behandlet sådan. Hans far havde førhen arbejdet i Landbrugsministeriet indtil en kraftig erhvervsskade satte en topper for dette, vin ad libitum, som også var hans foretrukne mærke i øl. Nu har han arbejde i et frøavlscenter som tilhører Landbrugsministeriet, hvad han ved om graner og kogler i alle afskygninger, er ikke værd at vide, en sand specialist. Claus dagligdag er styret af 1 % almen hjerne aktivit, så som sove, spise, skolearbejde, toiletbesøg, samt at bevæge sig som sådan ca. ja resten af hans aktiviteter er styret af hormonerne 99 %, tøjvalg, adfærd, dels toiletbesøg nogen gange mere end andre gange, kommunikation, kommentar til pigerne, for den sags skyld også drengene, og som sådan lige som andre i den alder med et vildt blik i øjnene, savl og fråde i mundvigene når han så en pige/kvinde/kone hvad som helst. Af fritidsinteresser kom hans fars indflydelse tidligt ind fra barndommen, spejder, friluftsliv, vandreture, lystfiskeri, cykling samt computerspil og porno på nettet. Det sidste ved hans forældre ikke noget om, tro han. Ordenssans med sans for detaljen, kan overskue og ved hvor alt ligger i en sammenblanding af gammelt skidt og lort, tøj, sko, skolebøger i 4 lag på gulvet og hvor der ellers kunne stables noget op. Hårfarven sandfarvet i den lyse ende, kortklippet som en anden tugthusfange, ingen skæg endnu, 176, 66 kg. sportstrænet og slank, og for øvrigt ingen fremtidsplaner end de kropslige behov og drifter. I øvrigt en spilopmager med ild i røven og med mange påfund, desværre nogle være end andre, ikke at forglemme de rigtige rigtige slemme. Kan lige så godt indrømme at han kommer til at fylde lidt i historierne om kolonihaven, så er i advaret.
Fra første dag 1. G havde de et godt øje til hinanden og til den første fest i gymnasiet, ja så pang de havde kun øje for hinanden, derfor aftalen i kolonihavehuset.
Skulke fra gymnasiet, bussen ud på landet, og hånd i hånd til de var fremme. Anni havde gjort sig lækker og Claus havde brugt ca. 1 time med samme formål, han var noget spændt for han havde hørt at hvis man var total glatraget for neden skulle det give en speciel oplevelse, således gjort. Nu gik han her og følte sig nøgen med en underlig fornemmelse, lige som om at han ingen bukser havde på. Nu skal det lige nævnes at Claus er Jomfru, så hvordan denne specielle følelse uden hår skulle virke anderledes vidste han ikke noget om. Et vidste han, alle pigerne intimbarberede sig, det skulle være moderne, noget pornoindustrien havde indført, havde han læst et sted. Det var lige det som han havde planlagt at han skulle opleve denne onsdag inden klokken blev 10 Hvor havde han fantaseret om denne dag og planlagt alt i den mindste detalje, her skulle slaget stå. For lige som at slippe hæmningerne vidste Claus hvor sprutten var gemt. Lidt af det hele med en cola, Anni skulede noget til giftbægeret men tog sig sammen og drak med samme hastighed som Claus der svedte som et gammelt svin, stønnende for han var jo total uerfaren. Om Anni havde prøvet det før vides ikke. Nå endelig tog han sig sammen og ned på sofaen i stuen, hede kys, masser af kram, hånden inden for blusen, sikke dejlige faste bryster. Hold da kæft tænkte Claus, er dette virkelig, naturfag på den rigtige måde bedre end virksomhedsøkonomi, samtidigt slog det ham at han burde læse til læge. Forsigtigt førte han hånden ned og lukkede Annis bukser op, hånden længer ned, lige ind under trussekanten og mærkede nogle bløde hår, aha lidt længer ned hvor det nu var kommet så langt. Idet samme skreg Anni for fuld skrue, alt overdøvende og rykkede sig længere væk fra Claus, og skreg igen endnu højere. Claus blev total forskrækket, så forskrækket at han lukkede hånden sammen om Annis hårpragt samtidigt med at hun flyttede sig. Claus havde lige med et en håndfuld hår, der satte Anni i et nyt anfald bare med hyl og forbandelser kombineret med hysteriske skrig. Det var her at Claus rejste sig op i sofaen og for at holde balancen gik armene som møllevinger. Det der nu skete forekom Claus som en ond drøm med det totale nederlag og ydmygelse af værste skuffe.
Det der samtidigt foregik da Anni skreg, var, at Inge lise Thomsen med hunden slambert hørte skrigene og så Claus slå vildt om sig inde i stuen. Voldtægt hylede hun og løftede stokken op som en anden dragon til angreb, imens styrtede hun ind af havegangen med slambert halvt svævende i luften efter sig. Hun forsatte ind i stuen højt hylende og overdængede Claus med slag af stokken mens hun skreg voldtægtsforbryder, det gentog hun hver gang hun slog. Claus tog flugten ind i soveværelset under sengen med heksen og rovdyret lige bag sig, det var hans opfattelse lige der.
Ivar Prip kom fra den anden side af vejen, så og hørte Inge Lises råb om voldtægt så han skyndte sig også ind i huset, hvor Inge Lise stod og slog på sengen i en støvsky hvor slambert havde bidt sig fast i Claus strømpe, samtidigt med alverdens beskyldninger haglede ned over ham. Slambert slap dog da han fik færten af en gammel indtørret leverpostejmad. Ivar Prip brølede op inde i stuen at han var Guds forlængede arm og forkyndte at han i Jesus navn vil beskytte dette stakkels pigebarn mod sådan en forbryder. Herefter kom han Inge Lise til undsætning og svang sin stav hvor ved at loftlampen røg til gulvet med et brag.
Anni kom nu farende ind og skreg, hvem fanden i helvede de var, skrub af, skrid i idioter, ud ud ud, kom af sted, hvad går der af jer, hvad laver i her, er i sindssyge eller hvad??? Her stod Inge Lise og Ivar Prip og så på hinanden samtidigt med at de stoppede deres angreb på sengen. Jamen du var jo ude for en voldtægt, og vi vil rede dig fra denne usling som ligger under sengen. Sig mig hvad bilder i jer ind skreg Anni, det er min kæreste, skrid så ud med jer. Dette var blevet et mareridt være end nogen kunne have fantasi til, hun holdt snart ikke til mere og hold kæft hvor det svide for neden. Sig mig sagde Inge Lise hvorfor du skreg. Anni skulle lige samle sig lidt før hus svarede. Det var en rotte, ja han ligger under sengen kom det fra Ivar Prip, nej nej den rendte rundt oppe på reolen inde i stuen, den var mindst så lang viste hun med fingerne på en hånd, nå du mener en markmus sagde Ivar Prip.
Tumult og forklaringer i et væk springer vi over. Anni undskyldte over for Claus og bad ham komme ud fra sit skjul, hvad han nægtede gentagende gange. Anni vidste ikke hvad hun skulle gøre for at gøre det godt igen, og da Claus bad hende gentagende gange om at tage hjem og lade ham være i fred, så gik hun ulykkelig og såret derfra.
Først da Claus var sikke på at han var alene kom han ud med gennemvædet bukser. Tænk at han som havde planlagt det hele så perfekt endte så fiaskoagtigt, og ham som for lidt siden kunne have båret en bybus uden at røre med hænder, i alt fald en trehjulet cykel, nu havde samme styrke samme sted som nylavet havregrød. I det efterfølgende forløb gjorde Claus sig i stand med det skifte tøj han havde i huset, oprydning og det værste af det hele at få lampen op igen uden at det kunne ses at den havde været ude for et helligt krigsangreb.
Ude på vejen stod Inge Lise og Ivar længe og talte sammen, om episoden inde i huset, med ungdommens umoralske livsform i druk og hor. Så spurgte hun om han ikke vil komme til te på fredag kl. 14 så kunne de forsætte samtalen nu hvor de havde så meget til fælles, aftalt og hver til sit. Men ak Inge Lise Thomsen havde glemt at Olga Hansen var inviteret samme dag og tid. Havde hun bare husket denne aftale kunne hun have nået at afværge en katastrofe værre end nogen havde fantasi til i det ganske land. Men bevares hvad kan gå galt til te selskab?
Anni og Claus fandt sammen igen, dog tog Anni sine forholdsregler og var altid nybarberet, klog af skade.
Claus far stod en dag med en kuvert i hånden ude ved postkassen. I brevet stod der. Til huset ejermand. Beklager at min hellige stav fik ravet lampen ned, i dette hus hvor liderligheden og utugt har sæde. Som De nok har bemærket er min gamle og krogede kæp fuld af saft og kraft som kan give stor skade hvor den falder, så for min så pligtfulde og ydmyge indsats for dydens forgangsmand vedlægger jeg Kr. 200 i det at det er min overbevisning at De og i særdeleshed Deres Kone er tilfredse med denne afslutning. Med Venlig Hilsen I.P.
Claus forælder har kolonihaven Skallen 26. Forældrene Lene Bjørn og Alex Sandahl Bjørn kommer jeg til en anden gang, bestemt ikke kedeligt hvad der bliver berettet om dem.
Claus går i 1. G HHX i Gydestrup hvor de også bor til daglig, Anni er ligeså fra samme by og går i 1. G HTX. Det var ved den første fest sammen at de mødtes og aftalte at de skulle mødes i Claus forældres kolonihavehus den førstkommende onsdag kl. 9
Inden dette møde her må vi lige se lidt nærmer på de unge mennesker. Anni 17 år, mellemblondt hår med lidt krøller, modeholden med sminke og smykker, 174 og 54 kg. Køn pige med vægtfordelingen ligeligt fordelt til gaden og gården. Seriøs med sin skole og fritidsinteresser, håndbold og korsang. Lidt kølig og tilbageholden, som skyldes lidt generthed. Forældrene ganske jævne med alm. håndværksarbejde og frisør. Ældste af 3 børn. Claus er enebarn og gudsjammerlig forkælet af sin pædagog mor, som er børnehavepædagog, hvad Claus mærker dagligt for han bliver behandlet sådan. Hans far havde førhen arbejdet i Landbrugsministeriet indtil en kraftig erhvervsskade satte en topper for dette, vin ad libitum, som også var hans foretrukne mærke i øl. Nu har han arbejde i et frøavlscenter som tilhører Landbrugsministeriet, hvad han ved om graner og kogler i alle afskygninger, er ikke værd at vide, en sand specialist. Claus dagligdag er styret af 1 % almen hjerne aktivit, så som sove, spise, skolearbejde, toiletbesøg, samt at bevæge sig som sådan ca. ja resten af hans aktiviteter er styret af hormonerne 99 %, tøjvalg, adfærd, dels toiletbesøg nogen gange mere end andre gange, kommunikation, kommentar til pigerne, for den sags skyld også drengene, og som sådan lige som andre i den alder med et vildt blik i øjnene, savl og fråde i mundvigene når han så en pige/kvinde/kone hvad som helst. Af fritidsinteresser kom hans fars indflydelse tidligt ind fra barndommen, spejder, friluftsliv, vandreture, lystfiskeri, cykling samt computerspil og porno på nettet. Det sidste ved hans forældre ikke noget om, tro han. Ordenssans med sans for detaljen, kan overskue og ved hvor alt ligger i en sammenblanding af gammelt skidt og lort, tøj, sko, skolebøger i 4 lag på gulvet og hvor der ellers kunne stables noget op. Hårfarven sandfarvet i den lyse ende, kortklippet som en anden tugthusfange, ingen skæg endnu, 176, 66 kg. sportstrænet og slank, og for øvrigt ingen fremtidsplaner end de kropslige behov og drifter. I øvrigt en spilopmager med ild i røven og med mange påfund, desværre nogle være end andre, ikke at forglemme de rigtige rigtige slemme. Kan lige så godt indrømme at han kommer til at fylde lidt i historierne om kolonihaven, så er i advaret.
Fra første dag 1. G havde de et godt øje til hinanden og til den første fest i gymnasiet, ja så pang de havde kun øje for hinanden, derfor aftalen i kolonihavehuset.
Skulke fra gymnasiet, bussen ud på landet, og hånd i hånd til de var fremme. Anni havde gjort sig lækker og Claus havde brugt ca. 1 time med samme formål, han var noget spændt for han havde hørt at hvis man var total glatraget for neden skulle det give en speciel oplevelse, således gjort. Nu gik han her og følte sig nøgen med en underlig fornemmelse, lige som om at han ingen bukser havde på. Nu skal det lige nævnes at Claus er Jomfru, så hvordan denne specielle følelse uden hår skulle virke anderledes vidste han ikke noget om. Et vidste han, alle pigerne intimbarberede sig, det skulle være moderne, noget pornoindustrien havde indført, havde han læst et sted. Det var lige det som han havde planlagt at han skulle opleve denne onsdag inden klokken blev 10 Hvor havde han fantaseret om denne dag og planlagt alt i den mindste detalje, her skulle slaget stå. For lige som at slippe hæmningerne vidste Claus hvor sprutten var gemt. Lidt af det hele med en cola, Anni skulede noget til giftbægeret men tog sig sammen og drak med samme hastighed som Claus der svedte som et gammelt svin, stønnende for han var jo total uerfaren. Om Anni havde prøvet det før vides ikke. Nå endelig tog han sig sammen og ned på sofaen i stuen, hede kys, masser af kram, hånden inden for blusen, sikke dejlige faste bryster. Hold da kæft tænkte Claus, er dette virkelig, naturfag på den rigtige måde bedre end virksomhedsøkonomi, samtidigt slog det ham at han burde læse til læge. Forsigtigt førte han hånden ned og lukkede Annis bukser op, hånden længer ned, lige ind under trussekanten og mærkede nogle bløde hår, aha lidt længer ned hvor det nu var kommet så langt. Idet samme skreg Anni for fuld skrue, alt overdøvende og rykkede sig længere væk fra Claus, og skreg igen endnu højere. Claus blev total forskrækket, så forskrækket at han lukkede hånden sammen om Annis hårpragt samtidigt med at hun flyttede sig. Claus havde lige med et en håndfuld hår, der satte Anni i et nyt anfald bare med hyl og forbandelser kombineret med hysteriske skrig. Det var her at Claus rejste sig op i sofaen og for at holde balancen gik armene som møllevinger. Det der nu skete forekom Claus som en ond drøm med det totale nederlag og ydmygelse af værste skuffe.
Det der samtidigt foregik da Anni skreg, var, at Inge lise Thomsen med hunden slambert hørte skrigene og så Claus slå vildt om sig inde i stuen. Voldtægt hylede hun og løftede stokken op som en anden dragon til angreb, imens styrtede hun ind af havegangen med slambert halvt svævende i luften efter sig. Hun forsatte ind i stuen højt hylende og overdængede Claus med slag af stokken mens hun skreg voldtægtsforbryder, det gentog hun hver gang hun slog. Claus tog flugten ind i soveværelset under sengen med heksen og rovdyret lige bag sig, det var hans opfattelse lige der.
Ivar Prip kom fra den anden side af vejen, så og hørte Inge Lises råb om voldtægt så han skyndte sig også ind i huset, hvor Inge Lise stod og slog på sengen i en støvsky hvor slambert havde bidt sig fast i Claus strømpe, samtidigt med alverdens beskyldninger haglede ned over ham. Slambert slap dog da han fik færten af en gammel indtørret leverpostejmad. Ivar Prip brølede op inde i stuen at han var Guds forlængede arm og forkyndte at han i Jesus navn vil beskytte dette stakkels pigebarn mod sådan en forbryder. Herefter kom han Inge Lise til undsætning og svang sin stav hvor ved at loftlampen røg til gulvet med et brag.
Anni kom nu farende ind og skreg, hvem fanden i helvede de var, skrub af, skrid i idioter, ud ud ud, kom af sted, hvad går der af jer, hvad laver i her, er i sindssyge eller hvad??? Her stod Inge Lise og Ivar Prip og så på hinanden samtidigt med at de stoppede deres angreb på sengen. Jamen du var jo ude for en voldtægt, og vi vil rede dig fra denne usling som ligger under sengen. Sig mig hvad bilder i jer ind skreg Anni, det er min kæreste, skrid så ud med jer. Dette var blevet et mareridt være end nogen kunne have fantasi til, hun holdt snart ikke til mere og hold kæft hvor det svide for neden. Sig mig sagde Inge Lise hvorfor du skreg. Anni skulle lige samle sig lidt før hus svarede. Det var en rotte, ja han ligger under sengen kom det fra Ivar Prip, nej nej den rendte rundt oppe på reolen inde i stuen, den var mindst så lang viste hun med fingerne på en hånd, nå du mener en markmus sagde Ivar Prip.
Tumult og forklaringer i et væk springer vi over. Anni undskyldte over for Claus og bad ham komme ud fra sit skjul, hvad han nægtede gentagende gange. Anni vidste ikke hvad hun skulle gøre for at gøre det godt igen, og da Claus bad hende gentagende gange om at tage hjem og lade ham være i fred, så gik hun ulykkelig og såret derfra.
Først da Claus var sikke på at han var alene kom han ud med gennemvædet bukser. Tænk at han som havde planlagt det hele så perfekt endte så fiaskoagtigt, og ham som for lidt siden kunne have båret en bybus uden at røre med hænder, i alt fald en trehjulet cykel, nu havde samme styrke samme sted som nylavet havregrød. I det efterfølgende forløb gjorde Claus sig i stand med det skifte tøj han havde i huset, oprydning og det værste af det hele at få lampen op igen uden at det kunne ses at den havde været ude for et helligt krigsangreb.
Ude på vejen stod Inge Lise og Ivar længe og talte sammen, om episoden inde i huset, med ungdommens umoralske livsform i druk og hor. Så spurgte hun om han ikke vil komme til te på fredag kl. 14 så kunne de forsætte samtalen nu hvor de havde så meget til fælles, aftalt og hver til sit. Men ak Inge Lise Thomsen havde glemt at Olga Hansen var inviteret samme dag og tid. Havde hun bare husket denne aftale kunne hun have nået at afværge en katastrofe værre end nogen havde fantasi til i det ganske land. Men bevares hvad kan gå galt til te selskab?
Anni og Claus fandt sammen igen, dog tog Anni sine forholdsregler og var altid nybarberet, klog af skade.
Claus far stod en dag med en kuvert i hånden ude ved postkassen. I brevet stod der. Til huset ejermand. Beklager at min hellige stav fik ravet lampen ned, i dette hus hvor liderligheden og utugt har sæde. Som De nok har bemærket er min gamle og krogede kæp fuld af saft og kraft som kan give stor skade hvor den falder, så for min så pligtfulde og ydmyge indsats for dydens forgangsmand vedlægger jeg Kr. 200 i det at det er min overbevisning at De og i særdeleshed Deres Kone er tilfredse med denne afslutning. Med Venlig Hilsen I.P.
12.01.2010
Ivar Prip Herrens Hyrde.
Ivar Prip
Ivar Prip en pensioneret præst inden for Missionen, forstander og prædikant gennem hele sit lange liv.
Først blev han i sit voksenliv præst i et lille Vest Jysk fiskerleje for siden at tiltræde som forstander for en efterskole inde for Missionen i Thy området. Inden tiltrædelsen var han blevet gift med lille Lillian, en lille forsagt pige/kvinde som var en undskyldning for sig selv, totalt selvudslettende uden høje tanker om sig selv. Resultatet af at være første fødte på Herregården Østergård, lige som andre steder i verden skulle den første fødte være en dreng. Dette sted var ingen undtagelse af denne middelalderlige antagelse, i sær ikke når man dette tilfælde var de førende og toneangivende inden for Missionen. Faderen som var i et moderne sprog, et selvisk svin der udnyttede sine ansatte på det skammeligste uden hensyntagen til andres følelser, for sit eget selviske, egoiske, behag og rigdom. Han var blevet påført en datter som skulle have medgift og standsmæssigt bryllup, en udgift hans kone havde påført ham uden grund, hun fik da 3 måltider om dagen og tøj 2 gange årligt. Her blev der ikke gjort forskel, samme gjaldt konen. De fik i alt 3 døtre som han opfattede som Guds straf, for ikke at være troende nok. Selvpineri og siden hård afstraffelse af familie og ansatte mente han var vejen til frelse af hans sjæl. Da Ivar Prip blev inverteret hjem for at overnatte efter en sammenkomst i den lokale kreds på Østergård, var det som han var kommet i paradis, sikken en pige. Lilian så straks Ernst Prip som sin redningsmand for at komme væk fra hustyrannens luner, koste hvad det ville, intet kunne være end dette.
Bare for forståelsen af det liv der ligger bag Ivar Prip kommer her et kortfattet sammendrag. Lillian kom fra asken til ilden, erfarede hun siden. Bønner nede på knæ før morgenmad, bønner nede på knæ efter morgenmad, bønner nede på knæ før andagt, bønner nede på knæ efter andagt, bønner nede på knæ før frokost, bønner nede på knæ efter frokost, bønner nede på knæ før undervisning i og af biblen, bønner nede på knæ efter undervisning, bønner nede på knæ før aftensmad, bønner nede på knæ efter aftensmad, bønner nede på knæ før sengetid, bønner nede på knæ mens hun blev taget analt! Dertil alle bordbønnerne, og det evige håbløse tidspres med at nå de daglige gøremål som hjemmegående husmor. Naturligvis var der ikke timer nok i døgnet til alle de knæfald og den daglige dont, resultat ja flere bønner. Lillian skænkede ham 3 børn 2 drenge og en pige, de er ikke med her. Lillian blev gennem åerne mere og mere modløs med depressioner i en lang årrække, hvor hun til sidst tog sit eget liv. Ja hun var nok ikke stærk nok i troen! stakkels Ivar Prip, ham som var en af Guds frontfigurer, at være bebyrdet med sådan en umenneskelig byrde.
Ivar Prip ønskede at lægge det liv bag sig og fandt en annonce på leje af et lille skovløberhus tilknyttet Gyde Holm Slot, her havde han nu boet i 4 år, og blevet fast tilknyttet som præst i Missionshuset, Guds Ord, i Gyde Kirkeby. Han gik dagligt en lang tur fra huset ned gennem parken, ned gennem kolonihaverne for han var en have og sand naturbeundrer, samtidigt med at han gik og forberedte sine prædikener, mindst på 45 minutter skulle de vare. Han havde så meget at overføre til sin menighed, så megen morale, så meget at påpege den ugudelige levevis i porno, druk, liderlighed, og ikke mindst vold, stoffer, sortarbejde, tyveri, snyd og humbug, ja alle 10 bud, bare overført til avisoverskrifterne, men han var udvalgt til at værne og omvende. Det som alle ved gennem historien, forkyndt fra prædikestolene, at vi alle er synder. Frivilligt og gennem gruppepres kom fårene til hyrden hver søndag for at blive påmindet om deres synder og i øvrigt bare var nogle nuller der ikke skulle tænke selv, og i øvrigt underkaste sig det bedre borgerskab, med præsten og dem med penge i front. Grundet frafald og manglende tilstrømning til Missionen måtte man ud blandt fårene og hvor han så sit snit til at indfange dem, så de kunne blive oplyst i Missionshuset, Guds Ord. Ivar Prip er en høj, slank, aristokratisk gråhåret mand på 72, når han smiler ses 2 guldfyldninger i hjørnetænderne, guldfingerringe, slipsenål ligeså i guld. Altid klassisk klædt med lang sort overfrakke, alpehue, sidst og ikke mindst en stav. Han signalerede med staven at her kom der en, Herrens hyrde. Hans gang foregik næsten som løb med kæmpeskridt og staven stødt hårdt ned i underlaget, her kom der en som ikke lod sig standse eller rokke af noget, med hovedet højt løftet over pøblen.
Hvad han har med Inge Lise og Olga at gøre bliver åbenbaret i næste historie, der først og fremmest handler om Anni og Claus, Mus Og Mænd.
Ivar Prip en pensioneret præst inden for Missionen, forstander og prædikant gennem hele sit lange liv.
Først blev han i sit voksenliv præst i et lille Vest Jysk fiskerleje for siden at tiltræde som forstander for en efterskole inde for Missionen i Thy området. Inden tiltrædelsen var han blevet gift med lille Lillian, en lille forsagt pige/kvinde som var en undskyldning for sig selv, totalt selvudslettende uden høje tanker om sig selv. Resultatet af at være første fødte på Herregården Østergård, lige som andre steder i verden skulle den første fødte være en dreng. Dette sted var ingen undtagelse af denne middelalderlige antagelse, i sær ikke når man dette tilfælde var de førende og toneangivende inden for Missionen. Faderen som var i et moderne sprog, et selvisk svin der udnyttede sine ansatte på det skammeligste uden hensyntagen til andres følelser, for sit eget selviske, egoiske, behag og rigdom. Han var blevet påført en datter som skulle have medgift og standsmæssigt bryllup, en udgift hans kone havde påført ham uden grund, hun fik da 3 måltider om dagen og tøj 2 gange årligt. Her blev der ikke gjort forskel, samme gjaldt konen. De fik i alt 3 døtre som han opfattede som Guds straf, for ikke at være troende nok. Selvpineri og siden hård afstraffelse af familie og ansatte mente han var vejen til frelse af hans sjæl. Da Ivar Prip blev inverteret hjem for at overnatte efter en sammenkomst i den lokale kreds på Østergård, var det som han var kommet i paradis, sikken en pige. Lilian så straks Ernst Prip som sin redningsmand for at komme væk fra hustyrannens luner, koste hvad det ville, intet kunne være end dette.
Bare for forståelsen af det liv der ligger bag Ivar Prip kommer her et kortfattet sammendrag. Lillian kom fra asken til ilden, erfarede hun siden. Bønner nede på knæ før morgenmad, bønner nede på knæ efter morgenmad, bønner nede på knæ før andagt, bønner nede på knæ efter andagt, bønner nede på knæ før frokost, bønner nede på knæ efter frokost, bønner nede på knæ før undervisning i og af biblen, bønner nede på knæ efter undervisning, bønner nede på knæ før aftensmad, bønner nede på knæ efter aftensmad, bønner nede på knæ før sengetid, bønner nede på knæ mens hun blev taget analt! Dertil alle bordbønnerne, og det evige håbløse tidspres med at nå de daglige gøremål som hjemmegående husmor. Naturligvis var der ikke timer nok i døgnet til alle de knæfald og den daglige dont, resultat ja flere bønner. Lillian skænkede ham 3 børn 2 drenge og en pige, de er ikke med her. Lillian blev gennem åerne mere og mere modløs med depressioner i en lang årrække, hvor hun til sidst tog sit eget liv. Ja hun var nok ikke stærk nok i troen! stakkels Ivar Prip, ham som var en af Guds frontfigurer, at være bebyrdet med sådan en umenneskelig byrde.
Ivar Prip ønskede at lægge det liv bag sig og fandt en annonce på leje af et lille skovløberhus tilknyttet Gyde Holm Slot, her havde han nu boet i 4 år, og blevet fast tilknyttet som præst i Missionshuset, Guds Ord, i Gyde Kirkeby. Han gik dagligt en lang tur fra huset ned gennem parken, ned gennem kolonihaverne for han var en have og sand naturbeundrer, samtidigt med at han gik og forberedte sine prædikener, mindst på 45 minutter skulle de vare. Han havde så meget at overføre til sin menighed, så megen morale, så meget at påpege den ugudelige levevis i porno, druk, liderlighed, og ikke mindst vold, stoffer, sortarbejde, tyveri, snyd og humbug, ja alle 10 bud, bare overført til avisoverskrifterne, men han var udvalgt til at værne og omvende. Det som alle ved gennem historien, forkyndt fra prædikestolene, at vi alle er synder. Frivilligt og gennem gruppepres kom fårene til hyrden hver søndag for at blive påmindet om deres synder og i øvrigt bare var nogle nuller der ikke skulle tænke selv, og i øvrigt underkaste sig det bedre borgerskab, med præsten og dem med penge i front. Grundet frafald og manglende tilstrømning til Missionen måtte man ud blandt fårene og hvor han så sit snit til at indfange dem, så de kunne blive oplyst i Missionshuset, Guds Ord. Ivar Prip er en høj, slank, aristokratisk gråhåret mand på 72, når han smiler ses 2 guldfyldninger i hjørnetænderne, guldfingerringe, slipsenål ligeså i guld. Altid klassisk klædt med lang sort overfrakke, alpehue, sidst og ikke mindst en stav. Han signalerede med staven at her kom der en, Herrens hyrde. Hans gang foregik næsten som løb med kæmpeskridt og staven stødt hårdt ned i underlaget, her kom der en som ikke lod sig standse eller rokke af noget, med hovedet højt løftet over pøblen.
Hvad han har med Inge Lise og Olga at gøre bliver åbenbaret i næste historie, der først og fremmest handler om Anni og Claus, Mus Og Mænd.
08.01.2010
Olga Hansen, Ålen 5
Olga Hansen, Ålen 5
Næste beboer i kolonihaven er, Olga Hansen, Ålen 5, som ligger i samme firekant som tutten. Hendes kolonihave støder op til parkeringspladsen med bordebænkene, tv. for tutten hvor hun har udsyn over til. Hvad, hvem, hvornår, hvor ofte ja i al almindelighed al færdsel som kommer og går i tutten er konstant under obsavation. Hver gang nogen kommer ind i tutten skynder hun sig at smutte med ind, og hun kan sagtens vente til sidst, for hun skal lige have alt med. Ligeledes har hun en stol lige op af hækken ud mod bænkene så hun kan få samtalerne med der også. Men lad os starte med hvordan hun havnede lige på i denne kolonihave.
Olga og Åge Hansen og deres datter Åse boede i udkanten af Lille Ålestrup. De havde et lille husmandssted med et stort mosehul, hvor der under 2. Verdenskrig blev gravet tørv. Siden 50 erne blev det brugt som losseplads indtil at det blev forbudt og overdænget med opfyld, men stadig en stor mose sø. Åge var dagligt brødkusk for sin bror der havde et bageri, som hovedsaligt leverede til brødudsalg og forretninger. Bageriet var ejet af hans bror hvor deres 3. bror også arbejde som bager. Husmandsstedet kunne ikke give et afkast man kunne leve for og bud arbejdet var heller ikke nok, så han var altid i gang fra tidligt morgen til sen aften. Olga var hjemmegående husmor og nok den person som af alle har opholdt sig flest timer i et spisekammer, bag et tyndt gardin. Deres nabo købmanden som lå lige overfor med indgangsdøren sat på skrå i hushjørnet, lå lige ud for spisekammeret hos Olga og Åge. Når der kom kunder i butikken, så kom Olga tøffende i sutsko eller træsko og stillede sig i et hjørne, for hun kunne godt vente til sidst. Tit skar købmanden igennem og forlangte at hun gjorde sit indkøb, som for det meste var ligegyldige ting, ja så måtte hun jo smutte igen. Købmandsbutikken var samlingssted for det lille samfund og når man mødtes der blev der udvekslet informationer, og al almindelighed blev verdenssituationen klaret her. Det hændte ofte at købmanden som kunne se over i spisekammer vinduet gjorde opmærksom på hun kom nu, hvor de så begyndte at væve en historie som hun kunne løbe med, helt ud i skoven. Det samme havde Musta også benyttet sig af flere gange. Der var en særlig episode hvor han fortalte at en eller anden havde spurgt til grisefoder om han havde sådan noget. Til hvad ville Olga vide, jo det var vidst noget med at de ville holde Vietnamesiske hængebugsvin, en so med 6 smågrise i deres kolonihave, men hvem det var, kunne han ikke huske. Sikken ballade der kom ud af det, bestyrelsen med formanden i spidsen blev tvunget til at udspørge alle og ikke nok med det, de skulle også ved gennemgang af samtlige kolonihaver sikre sig at der ingen svin var. Musta fornøjede sig og Olga forsøgte at holde lav profil, i et stykke tid. Sådan gik det ofte, med den hage at der blev sat rygter i gang som var det rene vrøvl, men gav ind i mellem uvenskaber, splid, bagvaskelse og ondsindet rygter.
Åge var noget ældre end Olga så da han kunne stoppe sit slidsomme liv og gå på græs, solgte de og flyttede i en lille lejlighed inde i Gyde Kirkeby, hvor Åge så ville have en kolonihave ved siden af, jord under neglene kunne han ikke undvære. Hvem mon trumfede igennem hvor det skulle være, ja hans kone Olga. De havde nok bemærket at køberen lignede en ræv i hønsehuset, og hvor de ærgrede sig, for havde de bare vidst, ja så kunne de have tjent kassen. Sådan er det med at se i bakspejlet. Mosen blev lavet om til Put & Take sø de 18 tønderland blev omdannet til golfcenter, som siden blev solgt med gevaldig fortjeneste. De følte at de var blevet snydt, men sådan er fremskridtet. Deres datter Åse blev drillet lidt, hun brugte sut til hun var 12 år, det er ikke nemt at passe et barn i spisekammeret. Siden gift med en landmand og mor til 2, nok om hende. Åge var storryger, lige til sin død, det samme som sine brødre, de døde også tidligt, også storryger af Guds nåde. Det er ikke for at genere rygerne men sådan forholdt sig.
Hvis man tog sig tid til at betragte Olga, og gik en tur rundt om hende vil man se, en kvinde på 63 år, 1,5 meter høj, tyndt gråhåret og kort, lidt fladtrykt bred næse, tykke blodsprængte kinder, små øjne, så at sige ingen hals, en røv som hun aldrig placerede i en almindelig lænestol, en barm som modsvarede den anden ende så balancen er i orden, benene fyldt med vand, hænder og føder små og tykke. Dertil hendes sygelige besættelse af nysgerrighed, grænsende til psykotiske tvangstanker, hun måtte bare have informationer. Intellekt mæssigt har hun ikke flere brikker at flytte rundt med, end hvad der kan ligge af fregner på en hundesnude. Total naiv og godtroende på alt hvad hun fik at vide eller opsnappet. Fantastisk syn og hørelse. Påklædning enten lidt for korte storblomstrede kjoler eller lyserøde joggingtøj, udjoggede sutsko, eller træsko altid uden strømper.
Da Inge Lise og hende selv var genboer rendte de tit sammen til kaffe eller te, hvor hun gang på gang kunne fortælle Inge Lise de mærkværdigste historier og i bred almindelighed diske op med oplysninger som nærede Inge Lises forstokkede holdninger. Et evigt diskussions emne var mænd, som Olga ikke mente var så slemme endda, hun havde da haft et nogenlunde ægteskabeligt samvær med hendes mand, som endte med at blive en stønner, men det var lungerne som var ødelagte. At Olga skulle komme til at ændre Inge Lises liv i en modsat retning end hvad hun havde stået for hele sit liv, og påkalde sig hendes vrede i en utilgivelig atmosfære værre end hendes fantasi kunne frembringe. Det skulle hun snart opleve, det som kom bag på hende uden at kende konsekvenserne af sine handlinger. Herren har sine tilhængere og ham den anden der nede har sine.
Vi kommer til at præsentere endnu en person før historien kan begynde. Pensionerede Pastor Iver Prip.
Næste beboer i kolonihaven er, Olga Hansen, Ålen 5, som ligger i samme firekant som tutten. Hendes kolonihave støder op til parkeringspladsen med bordebænkene, tv. for tutten hvor hun har udsyn over til. Hvad, hvem, hvornår, hvor ofte ja i al almindelighed al færdsel som kommer og går i tutten er konstant under obsavation. Hver gang nogen kommer ind i tutten skynder hun sig at smutte med ind, og hun kan sagtens vente til sidst, for hun skal lige have alt med. Ligeledes har hun en stol lige op af hækken ud mod bænkene så hun kan få samtalerne med der også. Men lad os starte med hvordan hun havnede lige på i denne kolonihave.
Olga og Åge Hansen og deres datter Åse boede i udkanten af Lille Ålestrup. De havde et lille husmandssted med et stort mosehul, hvor der under 2. Verdenskrig blev gravet tørv. Siden 50 erne blev det brugt som losseplads indtil at det blev forbudt og overdænget med opfyld, men stadig en stor mose sø. Åge var dagligt brødkusk for sin bror der havde et bageri, som hovedsaligt leverede til brødudsalg og forretninger. Bageriet var ejet af hans bror hvor deres 3. bror også arbejde som bager. Husmandsstedet kunne ikke give et afkast man kunne leve for og bud arbejdet var heller ikke nok, så han var altid i gang fra tidligt morgen til sen aften. Olga var hjemmegående husmor og nok den person som af alle har opholdt sig flest timer i et spisekammer, bag et tyndt gardin. Deres nabo købmanden som lå lige overfor med indgangsdøren sat på skrå i hushjørnet, lå lige ud for spisekammeret hos Olga og Åge. Når der kom kunder i butikken, så kom Olga tøffende i sutsko eller træsko og stillede sig i et hjørne, for hun kunne godt vente til sidst. Tit skar købmanden igennem og forlangte at hun gjorde sit indkøb, som for det meste var ligegyldige ting, ja så måtte hun jo smutte igen. Købmandsbutikken var samlingssted for det lille samfund og når man mødtes der blev der udvekslet informationer, og al almindelighed blev verdenssituationen klaret her. Det hændte ofte at købmanden som kunne se over i spisekammer vinduet gjorde opmærksom på hun kom nu, hvor de så begyndte at væve en historie som hun kunne løbe med, helt ud i skoven. Det samme havde Musta også benyttet sig af flere gange. Der var en særlig episode hvor han fortalte at en eller anden havde spurgt til grisefoder om han havde sådan noget. Til hvad ville Olga vide, jo det var vidst noget med at de ville holde Vietnamesiske hængebugsvin, en so med 6 smågrise i deres kolonihave, men hvem det var, kunne han ikke huske. Sikken ballade der kom ud af det, bestyrelsen med formanden i spidsen blev tvunget til at udspørge alle og ikke nok med det, de skulle også ved gennemgang af samtlige kolonihaver sikre sig at der ingen svin var. Musta fornøjede sig og Olga forsøgte at holde lav profil, i et stykke tid. Sådan gik det ofte, med den hage at der blev sat rygter i gang som var det rene vrøvl, men gav ind i mellem uvenskaber, splid, bagvaskelse og ondsindet rygter.
Åge var noget ældre end Olga så da han kunne stoppe sit slidsomme liv og gå på græs, solgte de og flyttede i en lille lejlighed inde i Gyde Kirkeby, hvor Åge så ville have en kolonihave ved siden af, jord under neglene kunne han ikke undvære. Hvem mon trumfede igennem hvor det skulle være, ja hans kone Olga. De havde nok bemærket at køberen lignede en ræv i hønsehuset, og hvor de ærgrede sig, for havde de bare vidst, ja så kunne de have tjent kassen. Sådan er det med at se i bakspejlet. Mosen blev lavet om til Put & Take sø de 18 tønderland blev omdannet til golfcenter, som siden blev solgt med gevaldig fortjeneste. De følte at de var blevet snydt, men sådan er fremskridtet. Deres datter Åse blev drillet lidt, hun brugte sut til hun var 12 år, det er ikke nemt at passe et barn i spisekammeret. Siden gift med en landmand og mor til 2, nok om hende. Åge var storryger, lige til sin død, det samme som sine brødre, de døde også tidligt, også storryger af Guds nåde. Det er ikke for at genere rygerne men sådan forholdt sig.
Hvis man tog sig tid til at betragte Olga, og gik en tur rundt om hende vil man se, en kvinde på 63 år, 1,5 meter høj, tyndt gråhåret og kort, lidt fladtrykt bred næse, tykke blodsprængte kinder, små øjne, så at sige ingen hals, en røv som hun aldrig placerede i en almindelig lænestol, en barm som modsvarede den anden ende så balancen er i orden, benene fyldt med vand, hænder og føder små og tykke. Dertil hendes sygelige besættelse af nysgerrighed, grænsende til psykotiske tvangstanker, hun måtte bare have informationer. Intellekt mæssigt har hun ikke flere brikker at flytte rundt med, end hvad der kan ligge af fregner på en hundesnude. Total naiv og godtroende på alt hvad hun fik at vide eller opsnappet. Fantastisk syn og hørelse. Påklædning enten lidt for korte storblomstrede kjoler eller lyserøde joggingtøj, udjoggede sutsko, eller træsko altid uden strømper.
Da Inge Lise og hende selv var genboer rendte de tit sammen til kaffe eller te, hvor hun gang på gang kunne fortælle Inge Lise de mærkværdigste historier og i bred almindelighed diske op med oplysninger som nærede Inge Lises forstokkede holdninger. Et evigt diskussions emne var mænd, som Olga ikke mente var så slemme endda, hun havde da haft et nogenlunde ægteskabeligt samvær med hendes mand, som endte med at blive en stønner, men det var lungerne som var ødelagte. At Olga skulle komme til at ændre Inge Lises liv i en modsat retning end hvad hun havde stået for hele sit liv, og påkalde sig hendes vrede i en utilgivelig atmosfære værre end hendes fantasi kunne frembringe. Det skulle hun snart opleve, det som kom bag på hende uden at kende konsekvenserne af sine handlinger. Herren har sine tilhængere og ham den anden der nede har sine.
Vi kommer til at præsentere endnu en person før historien kan begynde. Pensionerede Pastor Iver Prip.
07.01.2010
Inge Lise Thomsen og hunden slambert, Ålen 8
Inge Lise Thomsen og hunden Slambert, Ålen 8
Nu er det på tide at præsentere næste beboer i kolonihaven. Frøken Inge lise Thomsen 69 år, præstedatter yngste ud af en børneflok på 11. Hendes far var præst i Vesterø Søndre Kirke på Læsø.
Barndommen var ikke som man skulle tro et trygt hjem, jo ud af til men sådan et lille samfund kunne man ikke holde noget skjult, så ganske lidt om barn og ungdommen for forståelsen af hendes personlighed og valg her i livet.
Hendes mor døde da hun var 6 år. Hendes far giftede sig aldrig igen, men ansatte en husholderske, et ondsindet kvindemenneske som havde regnet med at blive næste præstefrue, så da det ikke lykkes fik hendes frustration afløb på lille Inge Lise. For sagen var den af de var en meget Missionsk familie, og hendes far var en eftertragtet taler i det Nord Jyske og tit væk i flere dage af gangen. Så streng disciplin, korporlig afstraffelse, strenge pligter, hænder over dynen, ja vi kender alle lignende eventyr. Den øvrige søskendeflok var noget ældre og fløjet fra reden tidligt i hendes ungdom så hvad skulle hun stille op med sil fremtidige liv, præsten havde ønsket at hun bliv gift med en fra kredsen, helst en præst men det blev aldrig til noget. Det skyldes en slem oplevelse da hun var 16 år. Da hun en sensommeraften gik tur nede ved Vesterø havn blev hun antastet ar en Svensker der lå i ly grundet et stormvejr. Ja de var havnet på kroen og så var det lige her at han fik en åbenbaring, den som mange unge mænd får når de får for meget, at han var Guds svar til piger. Det korte af det lange var at han fulgte efter Inge Lise og forsøgte at få et eventyr. Hun blev redet af de lokale fisker, da der ikke var sket noget med præstedatteren så var der ingen grund til at få fogeden ud af sin stue. Det blev en Læsøvals som den unge Svensker aldrig glemte, strygel, lag på lag det var hvad han inkasserede for den frihed. Den første uge var han fuldstændig uarbejdsdygtig og sengeliggende på kroen, hans skipper afleverede hans hyre til krofatter, så måtte han klare sig selv. Efter denne oplevelse vil Inge lise væk og resultatet blev en husholdningsskole inden for Missionen og senere ansættelse på Missionshoteller i køkkenet. Hun betingede sig forbehold for rengøring af værelser som var beboet af mænd, de var svin alle sammen. Og sådan gik årerne hvor hun endte som oldfrue hos Baronparret i 25 år. Det passede hende fint at de var meget berejste. Hun boede på slottet og havde ingen større udgifter så da hun stoppe sit arbejdsliv købte hun en lille ejerlejlighed i Gyde Kirkeby. Som afskedsgave fik hun totalt overraskende en kolonihave af Baronparret for tro tjeneste, Ålen 8 med hus og det hele, splinter nyt, frit stillet til rådighed resten af hendes liv. Lidt om påklædning, havde altid gået med kjole eller nederdel max 10 cm over anklerne var det korteste, tillukket og knappet bluser helt op i halsen og ved håndleddene. Håret med midterskilling og samlet med en knold i nakken. Enkle smykker af guld, ring, brosme, halskæde, øreringe og briller med guldkæde. Grundet hendes alder havde hun erhvervet sig en god og solid stok, en fast følgesvend hver gang hun gik ud, ikke fordi hun behøvede den, men hvis der skulle komme en filfinger, så skulle han få, sådan et svin. Ved siden af sit arbejde var hun kirkesanger og gik til kor kun for kvinder i Frelsens Hær. Som selskab havde Baronparret foræret hende en lille hund, en Pinkengeser som hun kaldte Slambert, mest for at latterliggøre den. Som det var den unge svenske mand. Hun gik i genbrugen og købte aflagte skovmandsskjorter, blå tern til hverdag og rød tern til søn og helligdag. Ærmerne passede lige ind over med ærmeåbningen som en lille kasket over hovedet, og i øvrigt syede hun dækner af resterne. I grunden et komisk syn. Hun levede et stille og tilbagetrukken liv uden større ståhej, endda kirkegænger hver eneste søndag og alle helligedage. Dog havde hun fået smag for creamllikør i sær Balieys. Den stille og fromme kvinde var i sandhed et dydsmønster, hun havde ikke fantasi til at tro at hendes liv vil dreje i en helt anden retning, en retning hun aldrig troede at hun besad. En forvandling forårsaget af hendes genbo Olga Hansen, Ålen 5
Nu er det på tide at præsentere næste beboer i kolonihaven. Frøken Inge lise Thomsen 69 år, præstedatter yngste ud af en børneflok på 11. Hendes far var præst i Vesterø Søndre Kirke på Læsø.
Barndommen var ikke som man skulle tro et trygt hjem, jo ud af til men sådan et lille samfund kunne man ikke holde noget skjult, så ganske lidt om barn og ungdommen for forståelsen af hendes personlighed og valg her i livet.
Hendes mor døde da hun var 6 år. Hendes far giftede sig aldrig igen, men ansatte en husholderske, et ondsindet kvindemenneske som havde regnet med at blive næste præstefrue, så da det ikke lykkes fik hendes frustration afløb på lille Inge Lise. For sagen var den af de var en meget Missionsk familie, og hendes far var en eftertragtet taler i det Nord Jyske og tit væk i flere dage af gangen. Så streng disciplin, korporlig afstraffelse, strenge pligter, hænder over dynen, ja vi kender alle lignende eventyr. Den øvrige søskendeflok var noget ældre og fløjet fra reden tidligt i hendes ungdom så hvad skulle hun stille op med sil fremtidige liv, præsten havde ønsket at hun bliv gift med en fra kredsen, helst en præst men det blev aldrig til noget. Det skyldes en slem oplevelse da hun var 16 år. Da hun en sensommeraften gik tur nede ved Vesterø havn blev hun antastet ar en Svensker der lå i ly grundet et stormvejr. Ja de var havnet på kroen og så var det lige her at han fik en åbenbaring, den som mange unge mænd får når de får for meget, at han var Guds svar til piger. Det korte af det lange var at han fulgte efter Inge Lise og forsøgte at få et eventyr. Hun blev redet af de lokale fisker, da der ikke var sket noget med præstedatteren så var der ingen grund til at få fogeden ud af sin stue. Det blev en Læsøvals som den unge Svensker aldrig glemte, strygel, lag på lag det var hvad han inkasserede for den frihed. Den første uge var han fuldstændig uarbejdsdygtig og sengeliggende på kroen, hans skipper afleverede hans hyre til krofatter, så måtte han klare sig selv. Efter denne oplevelse vil Inge lise væk og resultatet blev en husholdningsskole inden for Missionen og senere ansættelse på Missionshoteller i køkkenet. Hun betingede sig forbehold for rengøring af værelser som var beboet af mænd, de var svin alle sammen. Og sådan gik årerne hvor hun endte som oldfrue hos Baronparret i 25 år. Det passede hende fint at de var meget berejste. Hun boede på slottet og havde ingen større udgifter så da hun stoppe sit arbejdsliv købte hun en lille ejerlejlighed i Gyde Kirkeby. Som afskedsgave fik hun totalt overraskende en kolonihave af Baronparret for tro tjeneste, Ålen 8 med hus og det hele, splinter nyt, frit stillet til rådighed resten af hendes liv. Lidt om påklædning, havde altid gået med kjole eller nederdel max 10 cm over anklerne var det korteste, tillukket og knappet bluser helt op i halsen og ved håndleddene. Håret med midterskilling og samlet med en knold i nakken. Enkle smykker af guld, ring, brosme, halskæde, øreringe og briller med guldkæde. Grundet hendes alder havde hun erhvervet sig en god og solid stok, en fast følgesvend hver gang hun gik ud, ikke fordi hun behøvede den, men hvis der skulle komme en filfinger, så skulle han få, sådan et svin. Ved siden af sit arbejde var hun kirkesanger og gik til kor kun for kvinder i Frelsens Hær. Som selskab havde Baronparret foræret hende en lille hund, en Pinkengeser som hun kaldte Slambert, mest for at latterliggøre den. Som det var den unge svenske mand. Hun gik i genbrugen og købte aflagte skovmandsskjorter, blå tern til hverdag og rød tern til søn og helligdag. Ærmerne passede lige ind over med ærmeåbningen som en lille kasket over hovedet, og i øvrigt syede hun dækner af resterne. I grunden et komisk syn. Hun levede et stille og tilbagetrukken liv uden større ståhej, endda kirkegænger hver eneste søndag og alle helligedage. Dog havde hun fået smag for creamllikør i sær Balieys. Den stille og fromme kvinde var i sandhed et dydsmønster, hun havde ikke fantasi til at tro at hendes liv vil dreje i en helt anden retning, en retning hun aldrig troede at hun besad. En forvandling forårsaget af hendes genbo Olga Hansen, Ålen 5
04.01.2010
Forår:
Forår:
Ludvig gik rastløs rundt og stønnede opgivende, jo jo han var i sandhed ude af sit gode skind. Sagen er den at hans fræser er til eftersyn hos hans kollegas svoger, som havde en side gesjæft med reparation af plæneklipper og fræser og andet små maskineri, sort naturligvis, Poul heder han og arbejder som smed til dagligt. Det var 2 uger siden at han lovede at komme med fræseren for den var færdig. Men nu kunne den fandeme være nok, så i den sidste times tid havde ludvig gået og hisset sig op, sådan en skid! Kan man virkelig ikke stole på nogen mere jo jo han havde skam betalt forud, men det var vel det man kunne vente sig når man havde betalt på forhånd, sådan en hulrøvet fedtbums! Nu skulle det være slut med at være til grin. Kaffe råbte konen ud af døren, hvad er der galt med dig? Du ligner en kogt hummer! Ja jeg skal den ondelynende i gang i urtehaven med fræseren så vi kan vinde 1 prisen i år. Vi! Nej nej det er ikke mit område det ved du udmærket godt, fæhoved! Det er dit projekt bland ikke mig ind i det og frosten er vel ikke forsvundet endnu? du kan ikke vente hva´ sagde hun spydigt. Jeg drikke lige kaffen færdig her og så henter jeg den selv, basta! Når du alligevel skal ud og køre kan du ikke lige købe det sidste nye kryds og tværsblad og du ved 5 poser af min ynlingsslik. Hun kunne æde tonsvis af slik uden at hun tog på af det, men ham, bare han fortærede ½ grillkylling med det hele, 2-3 store burger og skyllede det hele ned med 12 guldbajer, ja så hang det på med det samme, uretfærdigt var det! Åååee hvordan staves ekvilibrist og hvor mange bogstaver er det på? 11, er du sikke på det? Ja det staves sådan her e-k… nå det er ligegyldigt det skulle starte med æ for det var det bogstav som stå først, lorteblad de havde ikke en skid forstand på at lave krydsord, skynd dig hjem igen inden frokost min skat. Ludvig tog bilnøglerne og drønede op efter fælles traileren. Musta havde nøglen så da han nu alligevel skulle have det til konen kunne han lige så godt få en kasse øl med og en ½ abe, bare som plaster på såret ved at selv skulle ordne alting. Ud til Poul i en heledes fart, der stod den så udenfor noget ramponeret, og hvor var de nye knive som også skulle monteres, nå over i skrammelbunken lå de gamle og flød alle 4 stk. på med dem og op på traileren, et stykke reb og så af sted igen, det var ligeved at der stod damp ud af ørerne på ham af arieskab. I det han kørte så han at der stod 2 knægte og måbede, skråt op med dem, de burde rydde op sikken en møgbutik! Ekvilibrist ville han ikke tilskrive Poul det vil være en overdrivelse her, Sagde han højt for sig selv og kom i tanke om at han skulle ind på tanken og hente benzin. Hjemme igen, læsse fræseren af og de livsnødvendige goder både til konen og ham selv, op med traileren og 20 kr. til kassen, bilen på plads og så nu skulle der arbejdes.
Først lige en øl med ned på solterrassen bag drivhuset, en stor slurk og øllen blev sat på cafebordet, billigt lort købt i Jysk, men det kunne ikke ændres, kællingen fik igen sin vilje og ludvig tav.
Benzin på dyret og en ½ time var der tid til inden frokosten. Den var lidt svær at starte, så lidt æter i luftfilteret skulle nok få det til at fungerer, fuld gas og et stort træk i snoren, sådan det var ikke første gang at Hr. Ludvigsen startede en fræser, hvem styrer her? Det nåede han dårligt nok at tænke før at næste tanke var, er du vimrer mand det er helt vildt med omdrejninger og slap koblingen.
Det som nu skete var som en lang og frygtelig oplevelse på 10 minutter, sandheden var at det kun tog nogle få minutter. Med et drøn og knivene roterende i en sindssyg fart tog fanden fat i fræseren med en sådan en fart at Ludvig røg ud af begge træsko. Hylende og skrigende holdt ludvig fat i fræseren det bedste han kunne, først tog den retning mod krigsmonumentet, æbletræet, som de plantede på deres 30 år bryllupsdag, med et hurtigt hoftevrid strøg de lige forbi men ak, rabarberne nej for helvede nej råbte Ludvig samtidigt med at de blev massakreret til kompost. For fuld skrue gik det nu ned i jordbærbedet, det var kun på 2 rækker nu var det fortid. Ludvig forsøgte at stemme imod med hælene men ramte en flintesten på den højre hæl, lige der stak han i et hyl som var en varulv værdigt! Med et nyt hoftevrid tog fræseren med Ludvig bag efter en ny retning lige over mod solterrassen, på fliserne øgede maskinen hastigheden på knivene så det stod bagud med gnister, med et fik den fat i den ene havestol og gnaskede det ene bagben for så at stritte den op i luften og lige ned i taget på drivhuset, lige det gav Ludvig endnu et hyl fra sig bare 3½ oktav højere. Samtidigt sad Mynnen i sofaen og rystede på hovedet imens hun guffede slik og var i gang med børen kryds og tværssen, hun lovede sig selv at give den store skvaddertosse en skideballe for hans råben og skrigen, hvad tænkte naboerne mon ikke? Samtidigt havde Ludvig igen fået ændret retning, denne gang røg der 3 havenisser, det resulterede med et sadistisk hysterisk latterbrøl som under normale omstændigheder ville udløse billetten til den lukkede. Så tog fanden igen fat i monsteret og for endnu engang for fuld skrue gik det nu direkte tværs over græsplænen, så ned mod skuret, bare med den hage at det nyanlagte stedmoderbed blev halveret. Lige ind i vægen på skuret hvor knivene var ved at fræse sig igennem vægen af vandfast krydsfiner samtidigt med at den gravede sig ned i påskeliljebedet, der fik den så fat i kablet til haven, tjok-tjok-tjok-tjok- lød det og så var havelamperne nedlagt på stribe, herefter røg Dybbøl mølle og til sidst et lille springvand. Her stoppede helvedesmaskinen samtidigt med at strømmen gik. Ludvig stod først og måbede, så slap han håndtagende langsomt og kikkede fra den ene hånd til den anden samtidigt med at han kom i tanke om at han skulle have sluppet straks, så var al dette ikke sket. Fortumlet svajede han i langsom gang op til drivhuset og i det han passerede rakte han ud efter havestolen på taget, satte den forsigtigt ved siden af cafebordet. Forundret stod han som paralyseret og gloede på bordet hvor øllen stod uden at der var sket noget med den. Langsomt satte han sig på stolen, greb ud efter øllen og lagde hovedet bag over, men stakkel Ludvig havde ikke bemærket at det ene ben manglede. Så samtidigt med han ville tage en tå af øllet røg stolen bag over, og igen holdt Ludvig fat hvor han burde have sluppet. Bag over og lige ned i en krukke samtidigt med at øllet løb ud over ham, blev stakkel Ludvig slået bevidstløs.
Da strømmen gik, blev det for meget for Mynnen, lyset i læselampen forsvandt. Nu skulle han satanfandengalemedenunderederknusendesguoghelvedebrandbrølende få tørt på, nu havde den idiot leget indianer med hylen og skrigen længe nok! Da hun kom ud røg kæben ned på brystet, nu var det så hende som startede sirenen, Ludvigsen din store kraftidiot hvad fanden har du gang i, er du ude på at ødelægge det hele, svar mig stodder, hvor er du henne? Kryster. Hun skulle lige til at fyre en salve af da naboerne Arne og Knud kom fra hver sin side samtidigt, og ville ind af havelågen, med det resultat at stolpen knækkede og lågen hang ned mod græsset, rådden stolpe mumlede Arne, ja gammelt lort hviskede Knud, så var de fritaget for ansvar.
Arne og Knud hørte da fræseren startede med et brøl, og stoppe med de sysler de var i gang med samtidigt med at de forsøgte at gætte hvad fanden Ludvig foretog sig. Først da glastaget klirrede og især da havenisserne blev slagter med Ludvigs sadistiske hysteriske latterbrøl, som rejste børsterne på ryggen, slap de hver i sær hvad de havde gang i og røg af sted som om at den onde selv var lige i røven af dem. Her stod de nu og betragtede sceneriet. Knud udbrød hvor fanden er de henne alle sammen? Hvem? spurte Arne lige så rystet over at se græsplænen var ukendelig samt alt det andet, ja Napoleon og alle hans soldater fandeme da! Så fik de øje på Ludvig liggende på fliserne uden træsko. Hurtigt var de henne ven ham. Er han død? Naje tror jeg ikke sagde Arne, men fy for helvede hvor han stinker af øl, han er vel pisse fuld mente Knud, Arne kikkede op mod solen selv om han vidste hvad klokken var, nej det er for tidligt, mindst 4 timer. Han har bare slået sig selv omkuld. Skal vi ikke ringe efter en ambulance foreslog Knud? Æææeee ved sgu ikke rigtigt, længer kom han ikke. Mynnen havde fået øje på resterne af havenisserne, Ludvigsen, det brugte hun kun når hun virkelig var gal på ham, jeg slår dig ihjel hylede hun med skinger stemme. Arne og Knud så straks hen på drivhuset, de forventede alle glasruderne revnede, og fik endnu engang stor medfølelse og medlidenhed af Ludvig. Hvad fanden laver i? råbte Mynnen til dem. Samtidigt fik de samme indfald, vi tror ikke du behøver at slå ham ihjel, han ser meget død ud! De havde tålt meget af hendes skælden og smælden på Ludvig, smækkende døre råben og skrigen og konstant brokkende over alverdens ting, ret belastende som nabo, så nu kunne de give lidt igen. Al farve forsvandt i hendes ansigt, så skreg hun nej nej nej det er ikke sandt, skattemand du må ikke forlade mig og brast i gråd, forsigtigt knælede hun ved siden af Ludvig, lidt efter så hun op på dem og sagde, gør dog noget svaddermikler, så skreg hun det samme igen, men nu havde de lyst til at pande hende en på låget, den stemme gik virkelig en på nerverne. I det samme begyndte Ludvig at stønne og jamre sig, åbnede øjnene og så sin kone med tårerne løbe ned over kinderne. Den første tanke var, hvad dælen er det ikke iskrystaller. Herefter tumult og heroisk redningsaktion af Arne og Knud. Op i en ny stol, eftersøgning af træsko, Mynnen kom tilbage med jod og plaster, brændevin og øller, sådan førstehjælp. Arne sørgede for at ludvig fik en snaps mens ham og Knud tog 3 – 4 stykker, det gentog sig sørme lige til der ikke var mere, nå så måtte øllet bruges det var en stor redningsaktion det her. Lidt efter hørte de en bil stoppe ude foran hækken, ramlen og skramlen, ind af indgangen kom Poul med en skinnende fræser med nye knive. Hvad i alverden! Begyndte han men stoppede da han så den anden fræser. Så skreg han af grin, der var ingen af de andre som kunne se grund til at grine eller noget komisk i det hele taget. Mens han pegede ned på fræseren i latterkramper og udbrød nej nej nej, nu har jeg aldrig. Her afbrød Ludvig ham og forlangte en forklaring.
Jo nu skal i høre, jeg var taget ind til byen efter et nyt tændrør på vej herud med fræseren, da ungerne ringede at, en idiot havde stjålet deres toptunede fræsermotor, som de ville bruge til at trække en gokart, som de vil se om de kunne få op på 90, det er den som står der nede.
Ludvig gik rastløs rundt og stønnede opgivende, jo jo han var i sandhed ude af sit gode skind. Sagen er den at hans fræser er til eftersyn hos hans kollegas svoger, som havde en side gesjæft med reparation af plæneklipper og fræser og andet små maskineri, sort naturligvis, Poul heder han og arbejder som smed til dagligt. Det var 2 uger siden at han lovede at komme med fræseren for den var færdig. Men nu kunne den fandeme være nok, så i den sidste times tid havde ludvig gået og hisset sig op, sådan en skid! Kan man virkelig ikke stole på nogen mere jo jo han havde skam betalt forud, men det var vel det man kunne vente sig når man havde betalt på forhånd, sådan en hulrøvet fedtbums! Nu skulle det være slut med at være til grin. Kaffe råbte konen ud af døren, hvad er der galt med dig? Du ligner en kogt hummer! Ja jeg skal den ondelynende i gang i urtehaven med fræseren så vi kan vinde 1 prisen i år. Vi! Nej nej det er ikke mit område det ved du udmærket godt, fæhoved! Det er dit projekt bland ikke mig ind i det og frosten er vel ikke forsvundet endnu? du kan ikke vente hva´ sagde hun spydigt. Jeg drikke lige kaffen færdig her og så henter jeg den selv, basta! Når du alligevel skal ud og køre kan du ikke lige købe det sidste nye kryds og tværsblad og du ved 5 poser af min ynlingsslik. Hun kunne æde tonsvis af slik uden at hun tog på af det, men ham, bare han fortærede ½ grillkylling med det hele, 2-3 store burger og skyllede det hele ned med 12 guldbajer, ja så hang det på med det samme, uretfærdigt var det! Åååee hvordan staves ekvilibrist og hvor mange bogstaver er det på? 11, er du sikke på det? Ja det staves sådan her e-k… nå det er ligegyldigt det skulle starte med æ for det var det bogstav som stå først, lorteblad de havde ikke en skid forstand på at lave krydsord, skynd dig hjem igen inden frokost min skat. Ludvig tog bilnøglerne og drønede op efter fælles traileren. Musta havde nøglen så da han nu alligevel skulle have det til konen kunne han lige så godt få en kasse øl med og en ½ abe, bare som plaster på såret ved at selv skulle ordne alting. Ud til Poul i en heledes fart, der stod den så udenfor noget ramponeret, og hvor var de nye knive som også skulle monteres, nå over i skrammelbunken lå de gamle og flød alle 4 stk. på med dem og op på traileren, et stykke reb og så af sted igen, det var ligeved at der stod damp ud af ørerne på ham af arieskab. I det han kørte så han at der stod 2 knægte og måbede, skråt op med dem, de burde rydde op sikken en møgbutik! Ekvilibrist ville han ikke tilskrive Poul det vil være en overdrivelse her, Sagde han højt for sig selv og kom i tanke om at han skulle ind på tanken og hente benzin. Hjemme igen, læsse fræseren af og de livsnødvendige goder både til konen og ham selv, op med traileren og 20 kr. til kassen, bilen på plads og så nu skulle der arbejdes.
Først lige en øl med ned på solterrassen bag drivhuset, en stor slurk og øllen blev sat på cafebordet, billigt lort købt i Jysk, men det kunne ikke ændres, kællingen fik igen sin vilje og ludvig tav.
Benzin på dyret og en ½ time var der tid til inden frokosten. Den var lidt svær at starte, så lidt æter i luftfilteret skulle nok få det til at fungerer, fuld gas og et stort træk i snoren, sådan det var ikke første gang at Hr. Ludvigsen startede en fræser, hvem styrer her? Det nåede han dårligt nok at tænke før at næste tanke var, er du vimrer mand det er helt vildt med omdrejninger og slap koblingen.
Det som nu skete var som en lang og frygtelig oplevelse på 10 minutter, sandheden var at det kun tog nogle få minutter. Med et drøn og knivene roterende i en sindssyg fart tog fanden fat i fræseren med en sådan en fart at Ludvig røg ud af begge træsko. Hylende og skrigende holdt ludvig fat i fræseren det bedste han kunne, først tog den retning mod krigsmonumentet, æbletræet, som de plantede på deres 30 år bryllupsdag, med et hurtigt hoftevrid strøg de lige forbi men ak, rabarberne nej for helvede nej råbte Ludvig samtidigt med at de blev massakreret til kompost. For fuld skrue gik det nu ned i jordbærbedet, det var kun på 2 rækker nu var det fortid. Ludvig forsøgte at stemme imod med hælene men ramte en flintesten på den højre hæl, lige der stak han i et hyl som var en varulv værdigt! Med et nyt hoftevrid tog fræseren med Ludvig bag efter en ny retning lige over mod solterrassen, på fliserne øgede maskinen hastigheden på knivene så det stod bagud med gnister, med et fik den fat i den ene havestol og gnaskede det ene bagben for så at stritte den op i luften og lige ned i taget på drivhuset, lige det gav Ludvig endnu et hyl fra sig bare 3½ oktav højere. Samtidigt sad Mynnen i sofaen og rystede på hovedet imens hun guffede slik og var i gang med børen kryds og tværssen, hun lovede sig selv at give den store skvaddertosse en skideballe for hans råben og skrigen, hvad tænkte naboerne mon ikke? Samtidigt havde Ludvig igen fået ændret retning, denne gang røg der 3 havenisser, det resulterede med et sadistisk hysterisk latterbrøl som under normale omstændigheder ville udløse billetten til den lukkede. Så tog fanden igen fat i monsteret og for endnu engang for fuld skrue gik det nu direkte tværs over græsplænen, så ned mod skuret, bare med den hage at det nyanlagte stedmoderbed blev halveret. Lige ind i vægen på skuret hvor knivene var ved at fræse sig igennem vægen af vandfast krydsfiner samtidigt med at den gravede sig ned i påskeliljebedet, der fik den så fat i kablet til haven, tjok-tjok-tjok-tjok- lød det og så var havelamperne nedlagt på stribe, herefter røg Dybbøl mølle og til sidst et lille springvand. Her stoppede helvedesmaskinen samtidigt med at strømmen gik. Ludvig stod først og måbede, så slap han håndtagende langsomt og kikkede fra den ene hånd til den anden samtidigt med at han kom i tanke om at han skulle have sluppet straks, så var al dette ikke sket. Fortumlet svajede han i langsom gang op til drivhuset og i det han passerede rakte han ud efter havestolen på taget, satte den forsigtigt ved siden af cafebordet. Forundret stod han som paralyseret og gloede på bordet hvor øllen stod uden at der var sket noget med den. Langsomt satte han sig på stolen, greb ud efter øllen og lagde hovedet bag over, men stakkel Ludvig havde ikke bemærket at det ene ben manglede. Så samtidigt med han ville tage en tå af øllet røg stolen bag over, og igen holdt Ludvig fat hvor han burde have sluppet. Bag over og lige ned i en krukke samtidigt med at øllet løb ud over ham, blev stakkel Ludvig slået bevidstløs.
Da strømmen gik, blev det for meget for Mynnen, lyset i læselampen forsvandt. Nu skulle han satanfandengalemedenunderederknusendesguoghelvedebrandbrølende få tørt på, nu havde den idiot leget indianer med hylen og skrigen længe nok! Da hun kom ud røg kæben ned på brystet, nu var det så hende som startede sirenen, Ludvigsen din store kraftidiot hvad fanden har du gang i, er du ude på at ødelægge det hele, svar mig stodder, hvor er du henne? Kryster. Hun skulle lige til at fyre en salve af da naboerne Arne og Knud kom fra hver sin side samtidigt, og ville ind af havelågen, med det resultat at stolpen knækkede og lågen hang ned mod græsset, rådden stolpe mumlede Arne, ja gammelt lort hviskede Knud, så var de fritaget for ansvar.
Arne og Knud hørte da fræseren startede med et brøl, og stoppe med de sysler de var i gang med samtidigt med at de forsøgte at gætte hvad fanden Ludvig foretog sig. Først da glastaget klirrede og især da havenisserne blev slagter med Ludvigs sadistiske hysteriske latterbrøl, som rejste børsterne på ryggen, slap de hver i sær hvad de havde gang i og røg af sted som om at den onde selv var lige i røven af dem. Her stod de nu og betragtede sceneriet. Knud udbrød hvor fanden er de henne alle sammen? Hvem? spurte Arne lige så rystet over at se græsplænen var ukendelig samt alt det andet, ja Napoleon og alle hans soldater fandeme da! Så fik de øje på Ludvig liggende på fliserne uden træsko. Hurtigt var de henne ven ham. Er han død? Naje tror jeg ikke sagde Arne, men fy for helvede hvor han stinker af øl, han er vel pisse fuld mente Knud, Arne kikkede op mod solen selv om han vidste hvad klokken var, nej det er for tidligt, mindst 4 timer. Han har bare slået sig selv omkuld. Skal vi ikke ringe efter en ambulance foreslog Knud? Æææeee ved sgu ikke rigtigt, længer kom han ikke. Mynnen havde fået øje på resterne af havenisserne, Ludvigsen, det brugte hun kun når hun virkelig var gal på ham, jeg slår dig ihjel hylede hun med skinger stemme. Arne og Knud så straks hen på drivhuset, de forventede alle glasruderne revnede, og fik endnu engang stor medfølelse og medlidenhed af Ludvig. Hvad fanden laver i? råbte Mynnen til dem. Samtidigt fik de samme indfald, vi tror ikke du behøver at slå ham ihjel, han ser meget død ud! De havde tålt meget af hendes skælden og smælden på Ludvig, smækkende døre råben og skrigen og konstant brokkende over alverdens ting, ret belastende som nabo, så nu kunne de give lidt igen. Al farve forsvandt i hendes ansigt, så skreg hun nej nej nej det er ikke sandt, skattemand du må ikke forlade mig og brast i gråd, forsigtigt knælede hun ved siden af Ludvig, lidt efter så hun op på dem og sagde, gør dog noget svaddermikler, så skreg hun det samme igen, men nu havde de lyst til at pande hende en på låget, den stemme gik virkelig en på nerverne. I det samme begyndte Ludvig at stønne og jamre sig, åbnede øjnene og så sin kone med tårerne løbe ned over kinderne. Den første tanke var, hvad dælen er det ikke iskrystaller. Herefter tumult og heroisk redningsaktion af Arne og Knud. Op i en ny stol, eftersøgning af træsko, Mynnen kom tilbage med jod og plaster, brændevin og øller, sådan førstehjælp. Arne sørgede for at ludvig fik en snaps mens ham og Knud tog 3 – 4 stykker, det gentog sig sørme lige til der ikke var mere, nå så måtte øllet bruges det var en stor redningsaktion det her. Lidt efter hørte de en bil stoppe ude foran hækken, ramlen og skramlen, ind af indgangen kom Poul med en skinnende fræser med nye knive. Hvad i alverden! Begyndte han men stoppede da han så den anden fræser. Så skreg han af grin, der var ingen af de andre som kunne se grund til at grine eller noget komisk i det hele taget. Mens han pegede ned på fræseren i latterkramper og udbrød nej nej nej, nu har jeg aldrig. Her afbrød Ludvig ham og forlangte en forklaring.
Jo nu skal i høre, jeg var taget ind til byen efter et nyt tændrør på vej herud med fræseren, da ungerne ringede at, en idiot havde stjålet deres toptunede fræsermotor, som de ville bruge til at trække en gokart, som de vil se om de kunne få op på 90, det er den som står der nede.
30.12.2009
Begyndelsen.
I kolonihaven er der 192 kolonihavehuse samt boligen til forretningen. Det vil være for uoverskuelig at beskrive alle på en gang, så det kommer på sigt. Dog vil der være nogen som vil være mere beskrevet i fortællingen, så lad mig begynde med tutten.
Dursun Newruz er Kurder, han driver Tutten som ligger på Skallen 14 A, sammen med sine 4 sønner ved siden af hans Pizzeria og grønthandel/kiosk i nabo byen. Her i Søbrinken bliver han altid, omtalt og tiltalt med navnet Musta, i alt venskabelighed, drengene bliver omtalt med Musta 1, 2, 3 og 4 Konen havde været her i landet men kunne ikke falde til og rejste hjem med de 5 piger de havde tilsammen. Men Musta og drengene blev. Nu forholder det således at Musta er leveringsdygtig i alt hvad man måtte mangle, lige fra brugte cykler til antikke kunstværker og alt inden for mekanik/teknik/edb osv. alt selv om der kan være lidt leveringstid forbundet med det. Musta er en dreven handelsmand og altid frisk på en god forretning, men har lidt sprogvanskeligheder når emnet drejer sig om moms, skat og afgifter, samt med personer fra det offentlige og politiet. Ellers forstår og taler han et perfekt dansk.
I Ålehjernet nr. 8 bor Aage og Lisbeth Ludvigsen, kaldet Ludvig og Mynnen. Ludvig er lidt trind og rund, 59 år, rødhåret og fuldstændig tildækket med fregner og med begyndende hårtab. Lisbeth er høj og slank, 54 år, ligeledes rødhåret dog ikke så markeret med fregner, langhåret ned til taljen og en yderst lang og spids næse, der af øgenavnet mynnen. Ludvig er uddannet typograf men da edb, en tog over sprang han fra og arbejder nu som servicemedarbejder på plejehjemmet Aften Sol inde i byen, Mynnen arbejder samme sted, hun er uddannet Køkken Assistent og står for alt skånekost. Det er aldrig lykkes dem at få børn, på sin vis nok også godt. Deres samliv kan betegnes som hund og kat, ca. 2 gange om ugen er skænderigerne så voldsomme at de fremkommer i råben og skrigen med den absolutte sidste udvej, skilsmisse, dog aldrig samtidigt. Alligevel kan de ikke undvære hinanden, det er lige som om at deres forsoning bærer præg af nyforelskelse. Naboerne er efterhånden ved at vende sig til det, men de smækkede døre har betydet at ingen af dem kunne holde husdyr, de blev skræmt væk! Så deres let tændte temperament slå ofte gnister samtidigt er Mynnen en sand mester i at drive Ludvig op på kogepunktet med sin sarkastiske og spydige nedladende stikkende og bebrejdende bemærkninger til ham, i alt hvad som ofte ikke har noget med Ludvig at gøre, og som hun får til at lyde som om han er banemanden i alt hvad der kan kritiseres. Ludvig er sygeligt havemenneske det er hans et og alt, ligeledes er Mynnen typisk indemenneske og pløjer ca. 12 ugeblade og tidsskrifter igennem hver uge, dertil kommer hendes lidenskab for soduko, puslespil og krydsord. Der er bare den hage ved det at hun kommer konstant rendende ud til Ludvig for at høre hvordan et ord skal staves, det er i øvrigt også et evigt fundament til nye skænderier da rubrikkerne i de tilstødende ord ikke passer mere, så må den vatnisse til mand hun holder sig selvfølgelig ikke kunne stave mere, og der står Ludvig så måbende, mens hun med sine lange ben fiser ind og smækker døren med et brag, inden at han når at give til genmæle. Selv om Mynnen opholder sig indendørs det meste af året er hun sygeligt besat af havenisser, møller og små springvand. Dette går Ludvig på, men er resultatet af aftalen for køb af kolonihaven, for hvis hun ikke fik det som hun ville, ja så ingen kolonihave, det var jo hendes forælder arv. Arven var stor nok til at de kunne få et nyt hus med redskabsrum og et lille værksted med indlagt strøm.
Så den første historie starter netop hos Ludvig og Mynne.
Dursun Newruz er Kurder, han driver Tutten som ligger på Skallen 14 A, sammen med sine 4 sønner ved siden af hans Pizzeria og grønthandel/kiosk i nabo byen. Her i Søbrinken bliver han altid, omtalt og tiltalt med navnet Musta, i alt venskabelighed, drengene bliver omtalt med Musta 1, 2, 3 og 4 Konen havde været her i landet men kunne ikke falde til og rejste hjem med de 5 piger de havde tilsammen. Men Musta og drengene blev. Nu forholder det således at Musta er leveringsdygtig i alt hvad man måtte mangle, lige fra brugte cykler til antikke kunstværker og alt inden for mekanik/teknik/edb osv. alt selv om der kan være lidt leveringstid forbundet med det. Musta er en dreven handelsmand og altid frisk på en god forretning, men har lidt sprogvanskeligheder når emnet drejer sig om moms, skat og afgifter, samt med personer fra det offentlige og politiet. Ellers forstår og taler han et perfekt dansk.
I Ålehjernet nr. 8 bor Aage og Lisbeth Ludvigsen, kaldet Ludvig og Mynnen. Ludvig er lidt trind og rund, 59 år, rødhåret og fuldstændig tildækket med fregner og med begyndende hårtab. Lisbeth er høj og slank, 54 år, ligeledes rødhåret dog ikke så markeret med fregner, langhåret ned til taljen og en yderst lang og spids næse, der af øgenavnet mynnen. Ludvig er uddannet typograf men da edb, en tog over sprang han fra og arbejder nu som servicemedarbejder på plejehjemmet Aften Sol inde i byen, Mynnen arbejder samme sted, hun er uddannet Køkken Assistent og står for alt skånekost. Det er aldrig lykkes dem at få børn, på sin vis nok også godt. Deres samliv kan betegnes som hund og kat, ca. 2 gange om ugen er skænderigerne så voldsomme at de fremkommer i råben og skrigen med den absolutte sidste udvej, skilsmisse, dog aldrig samtidigt. Alligevel kan de ikke undvære hinanden, det er lige som om at deres forsoning bærer præg af nyforelskelse. Naboerne er efterhånden ved at vende sig til det, men de smækkede døre har betydet at ingen af dem kunne holde husdyr, de blev skræmt væk! Så deres let tændte temperament slå ofte gnister samtidigt er Mynnen en sand mester i at drive Ludvig op på kogepunktet med sin sarkastiske og spydige nedladende stikkende og bebrejdende bemærkninger til ham, i alt hvad som ofte ikke har noget med Ludvig at gøre, og som hun får til at lyde som om han er banemanden i alt hvad der kan kritiseres. Ludvig er sygeligt havemenneske det er hans et og alt, ligeledes er Mynnen typisk indemenneske og pløjer ca. 12 ugeblade og tidsskrifter igennem hver uge, dertil kommer hendes lidenskab for soduko, puslespil og krydsord. Der er bare den hage ved det at hun kommer konstant rendende ud til Ludvig for at høre hvordan et ord skal staves, det er i øvrigt også et evigt fundament til nye skænderier da rubrikkerne i de tilstødende ord ikke passer mere, så må den vatnisse til mand hun holder sig selvfølgelig ikke kunne stave mere, og der står Ludvig så måbende, mens hun med sine lange ben fiser ind og smækker døren med et brag, inden at han når at give til genmæle. Selv om Mynnen opholder sig indendørs det meste af året er hun sygeligt besat af havenisser, møller og små springvand. Dette går Ludvig på, men er resultatet af aftalen for køb af kolonihaven, for hvis hun ikke fik det som hun ville, ja så ingen kolonihave, det var jo hendes forælder arv. Arven var stor nok til at de kunne få et nyt hus med redskabsrum og et lille værksted med indlagt strøm.
Så den første historie starter netop hos Ludvig og Mynne.
Abonner på:
Opslag (Atom)