09.02.2010

Teselskabet

Teselskab:


Endelig var dagen oprindet hvor Prip skulle komme til te. Inge lise havde glædet sig umådeligt siden aftalen og havde været i den syvende himmel. Tænk at forhenværende pastor Prip havde takket ja til hendes invitation, det var i sandhed et Guds benådet mirakel, mere end hun havde fantasi til at kunne være opnåeligt. De havde jo så meget til fælles med samme livssyn, moral, hengivenhed for missionen og ikke mindst baggrund samme sted, jo de havde mange fælles emner at drøfte. Inge lise havde bagt boller, lavet en god rabarberkage rigeligt med flødeskum, småkager ligeledes hjemmebagt og fyldte chokolader., og der var rigeligt af det hele. Sofabordet var dækket op med det fineste stel og bestik i sølv, blomster på bordet og de aller fineste klædeservietter med guldbroderet monogrammer med hendes for bogstaver samt et kors.

Nu stod hun og spejde efter Prip bag gardinet og fik øje på ham, men han gik og talte med nogen kunne hun se. Først da de kom ind på havegangen så hun hvem det var! Olga Hansen!! Lige her havde hun nær sjattet i bukserne og kom i tanke om deres aftale som hun fuldstændigt havde glemt. Hun havde mest lyst til at sende hende hjem igen men vidste at hun vil tabe ansigt over for Prip. I en fart fik hun dækket op til en mere. I det at hun åbnede døren og bød dem velkommen, hvor de takke for invitationen udbrød Prip sin beundring over hendes flotte have, og så smukke de gule roser på begge sider af døren var. Olga istemte samme synspunkt, hjemme hos hende lignede det en brakmark, man kan jo ikke være alle vegne på en gang plejede hun at sige til sig selv. Prip var iført sit sildebens jakkesæt med slips, vest og jakke, hvid skjorte med guldmanchetter og slipsenål som matchede til. På jakken sad Blå Kors nålen bemærkede Inge Lise, hun havde været i syv sind om det var passende med en lille Likør, heldigvis havde hun ikke sat små glas på bordet. Hun modtog en lille værtindebuket samt en nydelig æske fyldte chokolade. Olga havde ingen ting med, hun vidste ikke at Prip også skulle til te, her kom hun anstigende i en lidt for kort kjole med store æbler, pærer, blomme motiv i kæmpe format og udjokkede sutsko. Det var noget af en kontrast til Inge Lises fineste bege plisserede nederdel og silkeskjortebluse med guld og glimmer, ny sat hår hos frisøren til lejligheden, og endeligt smykker i guld. Enhver anden vil straks have trukket sig med en undskyldning om anden aftale, som man havde glemt. Men nej ikke Olga, det kumme hun aldrig få sig selv til endsige at få sådan en tanke, hun som var så informationshungrende som en narkoman efter et fix. Prip bemærkede straks kontrasten og forstod at Inge Lise havde glemt hendes og Olgas aftale, men lod sig ikke mærke af det. Det var faktisk en kærkommen lejlighed for nu kunne kan kapre 2 nye lam til missionshuset, som efterhånden var blevet noget udvasket, grundet naturlig bortfald af menigheden. Jo mere simple folk er, desto nemmer, var det at få dem overtalt var hans erfaring.

Olga blev anvist pladsen ved den bageste bordende på en skammel, hun kunne alligevel ikke nå fra sofaen, hverken med arme eller ben og bøje sig frem gik heller ikke, der var for mange deller samt at der var risiko for at knapperne vil springe af når kjolen var ca. 2 nummer for lille. Hun lignede mest af alt en snøret rullepølse. Prip fik anvist den gode lænestol og Inge Lise tog plads over for ham i sofaen. Te og boller blev budt og snakken blev snart koncentreret om episoden forleden dag. Olga fattede ikke en meter af det, hun havde ikke hørt noget om dette så hun havde alle antenner og lytteapparater ude, og blande sig ikke i samtalen, for hun vidste af erfaring at man bare skulle lytte og se spørgende på den mest modtagelige af dem. Så på den måde fik hun historien om Anni og Claus. Herefter kom samtalen ind på de unges umoralske livsform med sprut, stoffer, cigaretter, junkfood, og umåden hor og sex i et væk på kryds og tværs af alt og alle. Her blev Prip og Inge Lise hurtigt enig om at de unges forfærdelige liv begyndte ca. 14 dage efter dåben og klingede først ud i slutningen af det 37. leveår. Ved emnet sex var det Inge Lise som var tone angivende, sex var kun noget gifte foretog sig, og kun til at få børn. Herefter skulle det svineri stoppe. Olga var lige ved at råbe op, for hende og Åge havde da haft et velfungerende sexliv, ja hun kunne have pralet af ham, en tyr jo vidst, og som han havde kørt rundt i madrassen med hende. Det stoppede da hun gik fra at være en trillebørs model, det var hun ganske vidst endnu men så skulle det være en Randers bør med benene strittende ud over siden, der kunne bagdelen lige være, Åge kunne ikke mase mere rundt med hende, hun var for tung, så den dag sengen brasede sammen tog de det lidt mere gelinde. Prip sammentygge tavs, han skulle hjem og bekende sine synder, skrev han bag øret. Hans samvittighed plagede ham stadig. Da Olga tog af rabarberkagen 4 gang tænkte Prip, sikke store nedfaldsfrugter, aldrig før havde han set pæreformet bagdel så stor, og så med påtrykt pære. Samtidigt tænkte Inge lise, om hun nogen sinde vil få skamlen at se igen? Den var forsvundet helt endda med pude på, hun må da side forfærdeligt dårligt. Olga sad dårligt men om så der var pigtråd på skamlen ville hun blive siddende. Nu begyndte de at strø om sig med bibelske citater, lignelser, og fortolkninger af salmer i et væk. Som det var en dyst på viden og Olga kede sig jammerligt, hun tog sin taske op for at tage sig en mintpastil for alle de fyldte chokolader var væk, fedtsylen Inge Lise syntes åbenbart ikke at skålen skulle fyldes igen. Det var så her at Olga Hansen foretog den værste beslutning hun nogen sinde havde gjort, og siden fortrød bitterligt. I tasken stødte hun på en pakke som hun ville aflevere til sin datter og svigersøn. De havde lånt huset til en havefest og denne efterladenskab mente hun var bedst at de fik igen, men nu tænkte hun at lidt ekstra liv i selskabet nok var berettig, sådan som de åbenbart ignorere hende. Således fik hun aktiveret pakken og forsigtigt sparket den ind under Inger Lises plads. Samtidigt tog Prip tekanden, Inge Lise tog flødekanden som var tom for at fylde den igen i køkkenet. Det der nu skete var følgende. Inge Lise rejste sig og var nået halvt op fra sofaen, da der lød en langtrukken raballerskid under hende. Prip havde nær tabt tekanden dog spildte han i skødet, Inge Lise satte sig med åben mund og polypper, rød som en tomat i hovedet, fortvivlelsen lyse ud af øjnene, Olga prøvede at ligne en usynlig flueklat på vægen. Så kom det, en kvalmende ubeskrivelig stank op fra gulvet. En stank som mest af alt kan beskrives således. Rådne æg, råddent kål, rådden and, blandet med hjortetaksolie med bentjærre, saften fra 100 agurker, gylle, gamle madpakker, gamle karklude, kattepis og endelig sure sokker i en ubeskrivelig mængde. Prip som havde trukket vejret hele tiden var første offer, i et olympisk sprint var han ude af døren, de roser som tideliger havde beundret stod han nu og knækkede sig ud over i kaskader. Inge Lise fik travlt med at komme af sted, nærmeste sted hun kunne komme i tanke om, køkkenet det var der hun skulle hen for lidt siden, hun nåede det ikke helt, på gulvet, op af køkkenlågen og ud over alt på køkkenbordet, her knækkede hun sig så det hele sejlede samtidigt med at hun ønskede sig død. Olga som sad længst væk nåede kun at rejse sig så kom det hele retur, ud over hele sofabordet, ned i skålen med det sidste af rabarberkagen, sådan vedblev det indtil alt var overbrækket, selv sofaen blev indviet som offerplads. Inge Lise havde håbet at der blev levnet lidt rabarberkage til aften teen, nu var der rigeligt, endda opvarmet. Prip hentede sin frakke, alpehue og stok han havde fået nok og gik hjem med raske skridt. Han nåede kun at gå i 5 minutter da andet angreb kom lige så uventet. Det som han troede var en let vind kunne han konstatere var en grydefuld velplaceret i underdrengene, ned af benene og skoene. Det blev en margeritslignende langsommeligt og smerteligt gåtur hjem. Han var overbevidst om at Inge Lise stod i ledtog med selveste Satan. Når han kom til hægterne igen skulle han nok skrive en prædiken som aldrig før. Olga skyndte sig hjem men nåede lige ind på havegangen da det løb ned af lårene i tykke stråler, hun havde åndsnærværelse nok til at smide sutskoene, men stanken fik hende til at knække sig igen med det resultat at så kom der nye ladninger den anden vej. Hun vidste ikke hvordan hun skulle kunne gøre det godt igen, om det nogen sinde kunne lade sig gøre, men hun skulle hjem til lejligheden lige så snart at hun var vasket, det stod stjerneklart for hende.

Inge Lise havde altid fået bræk fornemmelser når det lugtede af bræk, så det var lige som en kædereaktion som var sat i gang, mens det stod på var hun handlingslammet og måtte bare konstatere at det man ikke kan holde på må falde, således blev hendes nederdel svinet til. Slambert havde straks fået færten af pakken under sofaen. Straks fik pakken en omgang rundt over det hele, skiftevis ruskende med resterne sprøjtende ud over alt indboet og skiftevis prøvede han at bedække pakken. Slambert var sandelig kommet i den 7 himmel. Langt om længe fik hun samlet sig selv op og fik saneret de nedre regioner. Imens den værste oprydning forestod med alle døre og vinduer vidt åbne forsøgte hun at forstå hvad, hvordan, hvorledes, at den indtræffende ulyksalige hændelse kunne opstå. Det var bestemt ikke hende som havde lavet den lyd og stank. Så fik hun øje på slambert som fornøjede sig gevaldigt med noget ukendt. Med forsigtige pege og tommelfinger fik hun fat i det, slambert gav dog udtryk for hans mening om dette, med det resultat at han røg direkte i sæbebad, han stank værre end noget andet . Det fik Inge Lise til at undersøge hvad det var som han havde været så optaget af. Der stod! Pruttebombe stærkt stinkende. Advarsel! Må kun anvendes udendørs. Ved kraftig indånding forekommer svimmelhed, kraftig opkastninger samt diarre. Bør kun anvendes af ansvarsbevidste personer over 18 år. Her satte Inge Lise sig ned, ja hun havde ikke andre valg benene kunne ikke holde hende. Længe sad hun og stirrede ud i luften uden et fast holdepunkt. Det som skete med hende var, at hendes personlighed blev gradvis ændret. Først begyndte hun at sitre over det hele, så brølede hun alt hvad hun kunne, hævn, hævn, hævn, nu kunne facaden ikke holde til mere. Hendes liv viste sig som en hurtig film, hvor alt den godhed, underdanighed, eftergivenhed, føjelighed og falskhed hun havde udvist siden sin barndom trængte sig på nu, med sådan en ubeskrivelig kraft som var fuldstændig fremmed for hende. Skræmmende samtidigt befriende, befriende fanden i voldsk følelse som fik hende til at udbryde, fanden stå i det hele! Gid den onde vil påføre den fede kælling 700 betændte bylder i hendes fede røv! Gid at han samtidigt ville flå hendes arme af, og lade fluer fra 1000 døde kameler hjemsøge hende. I mens var hun nået over til skabet med cremelikøren og drak direkte fra flasken, åååee hvor det gjorde godt. Den næste times tid gik hun og drak af flasken, det vil sige hun var kommet til den 3. die flaske, mens hun gik og sagde alle de forbudte ord hun kunne komme i tanke om. Endelig fik hun tømt den flaske og satte sig ned for at samle sig i den nye personlighed. Hvad var nu det var? Hævn over det grusomme menneske, men hvordan? Igen rejste hun sig og ledte efter en flaske mere, har jeg kun sjatter mumlede hun mens hun åbnede en ny flaske. Så kom det, planen, hvor indlysende biblioteket må være stedet hvor svaret findes. Hun skulle have alle oplysninger på heksebryg, sort magi, woododukker og alskens ondskab man kan påføre et andet menneske på afstand. Sådan faldt Inge Lise endelig omkuld i sofaen med døre og vinduer vidt åbne og sov til næste dag, hvor hun oplevede sin første gang tømmermænd.

Vær opmærksom på at denne historie ikke slutter her, men hvad mon hun finder på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar