Olga Hansen, Ålen 5

Olga Hansen, Ålen 5




Næste beboer i kolonihaven er, Olga Hansen, Ålen 5, som ligger i samme firekant som tutten. Hendes kolonihave støder op til parkeringspladsen med bordebænkene, tv. for tutten hvor hun har udsyn over til. Hvad, hvem, hvornår, hvor ofte ja i al almindelighed al færdsel som kommer og går i tutten er konstant under obsavation. Hver gang nogen kommer ind i tutten skynder hun sig at smutte med ind, og hun kan sagtens vente til sidst, for hun skal lige have alt med. Ligeledes har hun en stol lige op af hækken ud mod bænkene så hun kan få samtalerne med der også. Men lad os starte med hvordan hun havnede lige på i denne kolonihave.

Olga og Åge Hansen og deres datter Åse boede i udkanten af Lille Ålestrup. De havde et lille husmandssted med et stort mosehul, hvor der under 2. Verdenskrig blev gravet tørv. Siden 50 erne blev det brugt som losseplads indtil at det blev forbudt og overdænget med opfyld, men stadig en stor mose sø. Åge var dagligt brødkusk for sin bror der havde et bageri, som hovedsaligt leverede til brødudsalg og forretninger. Bageriet var ejet af hans bror hvor deres 3. bror også arbejde som bager. Husmandsstedet kunne ikke give et afkast man kunne leve for og bud arbejdet var heller ikke nok, så han var altid i gang fra tidligt morgen til sen aften. Olga var hjemmegående husmor og nok den person som af alle har opholdt sig flest timer i et spisekammer, bag et tyndt gardin. Deres nabo købmanden som lå lige overfor med indgangsdøren sat på skrå i hushjørnet, lå lige ud for spisekammeret hos Olga og Åge. Når der kom kunder i butikken, så kom Olga tøffende i sutsko eller træsko og stillede sig i et hjørne, for hun kunne godt vente til sidst. Tit skar købmanden igennem og forlangte at hun gjorde sit indkøb, som for det meste var ligegyldige ting, ja så måtte hun jo smutte igen. Købmandsbutikken var samlingssted for det lille samfund og når man mødtes der blev der udvekslet informationer, og al almindelighed blev verdenssituationen klaret her. Det hændte ofte at købmanden som kunne se over i spisekammer vinduet gjorde opmærksom på hun kom nu, hvor de så begyndte at væve en historie som hun kunne løbe med, helt ud i skoven. Det samme havde Musta også benyttet sig af flere gange. Der var en særlig episode hvor han fortalte at en eller anden havde spurgt til grisefoder om han havde sådan noget. Til hvad ville Olga vide, jo det var vidst noget med at de ville holde Vietnamesiske hængebugsvin, en so med 6 smågrise i deres kolonihave, men hvem det var, kunne han ikke huske. Sikken ballade der kom ud af det, bestyrelsen med formanden i spidsen blev tvunget til at udspørge alle og ikke nok med det, de skulle også ved gennemgang af samtlige kolonihaver sikre sig at der ingen svin var. Musta fornøjede sig og Olga forsøgte at holde lav profil, i et stykke tid. Sådan gik det ofte, med den hage at der blev sat rygter i gang som var det rene vrøvl, men gav ind i mellem uvenskaber, splid, bagvaskelse og ondsindet rygter.

Åge var noget ældre end Olga så da han kunne stoppe sit slidsomme liv og gå på græs, solgte de og flyttede i en lille lejlighed inde i Gyde Kirkeby, hvor Åge så ville have en kolonihave ved siden af, jord under neglene kunne han ikke undvære. Hvem mon trumfede igennem hvor det skulle være, ja hans kone Olga. De havde nok bemærket at køberen lignede en ræv i hønsehuset, og hvor de ærgrede sig, for havde de bare vidst, ja så kunne de have tjent kassen. Sådan er det med at se i bakspejlet. Mosen blev lavet om til Put & Take sø de 18 tønderland blev omdannet til golfcenter, som siden blev solgt med gevaldig fortjeneste. De følte at de var blevet snydt, men sådan er fremskridtet. Deres datter Åse blev drillet lidt, hun brugte sut til hun var 12 år, det er ikke nemt at passe et barn i spisekammeret. Siden gift med en landmand og mor til 2, nok om hende. Åge var storryger, lige til sin død, det samme som sine brødre, de døde også tidligt, også storryger af Guds nåde. Det er ikke for at genere rygerne men sådan forholdt sig.

Hvis man tog sig tid til at betragte Olga, og gik en tur rundt om hende vil man se, en kvinde på 63 år, 1,5 meter høj, tyndt gråhåret og kort, lidt fladtrykt bred næse, tykke blodsprængte kinder, små øjne, så at sige ingen hals, en røv som hun aldrig placerede i en almindelig lænestol, en barm som modsvarede den anden ende så balancen er i orden, benene fyldt med vand, hænder og føder små og tykke. Dertil hendes sygelige besættelse af nysgerrighed, grænsende til psykotiske tvangstanker, hun måtte bare have informationer. Intellekt mæssigt har hun ikke flere brikker at flytte rundt med, end hvad der kan ligge af fregner på en hundesnude. Total naiv og godtroende på alt hvad hun fik at vide eller opsnappet. Fantastisk syn og hørelse. Påklædning enten lidt for korte storblomstrede kjoler eller lyserøde joggingtøj, udjoggede sutsko, eller træsko altid uden strømper.

Da Inge Lise og hende selv var genboer rendte de tit sammen til kaffe eller te, hvor hun gang på gang kunne fortælle Inge Lise de mærkværdigste historier og i bred almindelighed diske op med oplysninger som nærede Inge Lises forstokkede holdninger. Et evigt diskussions emne var mænd, som Olga ikke mente var så slemme endda, hun havde da haft et nogenlunde ægteskabeligt samvær med hendes mand, som endte med at blive en stønner, men det var lungerne som var ødelagte. At Olga skulle komme til at ændre Inge Lises liv i en modsat retning end hvad hun havde stået for hele sit liv, og påkalde sig hendes vrede i en utilgivelig atmosfære værre end hendes fantasi kunne frembringe. Det skulle hun snart opleve, det som kom bag på hende uden at kende konsekvenserne af sine handlinger. Herren har sine tilhængere og ham den anden der nede har sine.

Vi kommer til at præsentere endnu en person før historien kan begynde. Pensionerede Pastor Iver Prip.