Inge Lise Thomsen og hunden Slambert, Ålen 8
Nu er det på tide at præsentere næste beboer i kolonihaven. Frøken Inge lise Thomsen 69 år, præstedatter yngste ud af en børneflok på 11. Hendes far var præst i Vesterø Søndre Kirke på Læsø.
Barndommen var ikke som man skulle tro et trygt hjem, jo ud af til men sådan et lille samfund kunne man ikke holde noget skjult, så ganske lidt om barn og ungdommen for forståelsen af hendes personlighed og valg her i livet.
Hendes mor døde da hun var 6 år. Hendes far giftede sig aldrig igen, men ansatte en husholderske, et ondsindet kvindemenneske som havde regnet med at blive næste præstefrue, så da det ikke lykkes fik hendes frustration afløb på lille Inge Lise. For sagen var den af de var en meget Missionsk familie, og hendes far var en eftertragtet taler i det Nord Jyske og tit væk i flere dage af gangen. Så streng disciplin, korporlig afstraffelse, strenge pligter, hænder over dynen, ja vi kender alle lignende eventyr. Den øvrige søskendeflok var noget ældre og fløjet fra reden tidligt i hendes ungdom så hvad skulle hun stille op med sil fremtidige liv, præsten havde ønsket at hun bliv gift med en fra kredsen, helst en præst men det blev aldrig til noget. Det skyldes en slem oplevelse da hun var 16 år. Da hun en sensommeraften gik tur nede ved Vesterø havn blev hun antastet ar en Svensker der lå i ly grundet et stormvejr. Ja de var havnet på kroen og så var det lige her at han fik en åbenbaring, den som mange unge mænd får når de får for meget, at han var Guds svar til piger. Det korte af det lange var at han fulgte efter Inge Lise og forsøgte at få et eventyr. Hun blev redet af de lokale fisker, da der ikke var sket noget med præstedatteren så var der ingen grund til at få fogeden ud af sin stue. Det blev en Læsøvals som den unge Svensker aldrig glemte, strygel, lag på lag det var hvad han inkasserede for den frihed. Den første uge var han fuldstændig uarbejdsdygtig og sengeliggende på kroen, hans skipper afleverede hans hyre til krofatter, så måtte han klare sig selv. Efter denne oplevelse vil Inge lise væk og resultatet blev en husholdningsskole inden for Missionen og senere ansættelse på Missionshoteller i køkkenet. Hun betingede sig forbehold for rengøring af værelser som var beboet af mænd, de var svin alle sammen. Og sådan gik årerne hvor hun endte som oldfrue hos Baronparret i 25 år. Det passede hende fint at de var meget berejste. Hun boede på slottet og havde ingen større udgifter så da hun stoppe sit arbejdsliv købte hun en lille ejerlejlighed i Gyde Kirkeby. Som afskedsgave fik hun totalt overraskende en kolonihave af Baronparret for tro tjeneste, Ålen 8 med hus og det hele, splinter nyt, frit stillet til rådighed resten af hendes liv. Lidt om påklædning, havde altid gået med kjole eller nederdel max 10 cm over anklerne var det korteste, tillukket og knappet bluser helt op i halsen og ved håndleddene. Håret med midterskilling og samlet med en knold i nakken. Enkle smykker af guld, ring, brosme, halskæde, øreringe og briller med guldkæde. Grundet hendes alder havde hun erhvervet sig en god og solid stok, en fast følgesvend hver gang hun gik ud, ikke fordi hun behøvede den, men hvis der skulle komme en filfinger, så skulle han få, sådan et svin. Ved siden af sit arbejde var hun kirkesanger og gik til kor kun for kvinder i Frelsens Hær. Som selskab havde Baronparret foræret hende en lille hund, en Pinkengeser som hun kaldte Slambert, mest for at latterliggøre den. Som det var den unge svenske mand. Hun gik i genbrugen og købte aflagte skovmandsskjorter, blå tern til hverdag og rød tern til søn og helligdag. Ærmerne passede lige ind over med ærmeåbningen som en lille kasket over hovedet, og i øvrigt syede hun dækner af resterne. I grunden et komisk syn. Hun levede et stille og tilbagetrukken liv uden større ståhej, endda kirkegænger hver eneste søndag og alle helligedage. Dog havde hun fået smag for creamllikør i sær Balieys. Den stille og fromme kvinde var i sandhed et dydsmønster, hun havde ikke fantasi til at tro at hendes liv vil dreje i en helt anden retning, en retning hun aldrig troede at hun besad. En forvandling forårsaget af hendes genbo Olga Hansen, Ålen 5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar