04.01.2010

Forår:

Forår:


Ludvig gik rastløs rundt og stønnede opgivende, jo jo han var i sandhed ude af sit gode skind. Sagen er den at hans fræser er til eftersyn hos hans kollegas svoger, som havde en side gesjæft med reparation af plæneklipper og fræser og andet små maskineri, sort naturligvis, Poul heder han og arbejder som smed til dagligt. Det var 2 uger siden at han lovede at komme med fræseren for den var færdig. Men nu kunne den fandeme være nok, så i den sidste times tid havde ludvig gået og hisset sig op, sådan en skid! Kan man virkelig ikke stole på nogen mere jo jo han havde skam betalt forud, men det var vel det man kunne vente sig når man havde betalt på forhånd, sådan en hulrøvet fedtbums! Nu skulle det være slut med at være til grin. Kaffe råbte konen ud af døren, hvad er der galt med dig? Du ligner en kogt hummer! Ja jeg skal den ondelynende i gang i urtehaven med fræseren så vi kan vinde 1 prisen i år. Vi! Nej nej det er ikke mit område det ved du udmærket godt, fæhoved! Det er dit projekt bland ikke mig ind i det og frosten er vel ikke forsvundet endnu? du kan ikke vente hva´ sagde hun spydigt. Jeg drikke lige kaffen færdig her og så henter jeg den selv, basta! Når du alligevel skal ud og køre kan du ikke lige købe det sidste nye kryds og tværsblad og du ved 5 poser af min ynlingsslik. Hun kunne æde tonsvis af slik uden at hun tog på af det, men ham, bare han fortærede ½ grillkylling med det hele, 2-3 store burger og skyllede det hele ned med 12 guldbajer, ja så hang det på med det samme, uretfærdigt var det! Åååee hvordan staves ekvilibrist og hvor mange bogstaver er det på? 11, er du sikke på det? Ja det staves sådan her e-k… nå det er ligegyldigt det skulle starte med æ for det var det bogstav som stå først, lorteblad de havde ikke en skid forstand på at lave krydsord, skynd dig hjem igen inden frokost min skat. Ludvig tog bilnøglerne og drønede op efter fælles traileren. Musta havde nøglen så da han nu alligevel skulle have det til konen kunne han lige så godt få en kasse øl med og en ½ abe, bare som plaster på såret ved at selv skulle ordne alting. Ud til Poul i en heledes fart, der stod den så udenfor noget ramponeret, og hvor var de nye knive som også skulle monteres, nå over i skrammelbunken lå de gamle og flød alle 4 stk. på med dem og op på traileren, et stykke reb og så af sted igen, det var ligeved at der stod damp ud af ørerne på ham af arieskab. I det han kørte så han at der stod 2 knægte og måbede, skråt op med dem, de burde rydde op sikken en møgbutik! Ekvilibrist ville han ikke tilskrive Poul det vil være en overdrivelse her, Sagde han højt for sig selv og kom i tanke om at han skulle ind på tanken og hente benzin. Hjemme igen, læsse fræseren af og de livsnødvendige goder både til konen og ham selv, op med traileren og 20 kr. til kassen, bilen på plads og så nu skulle der arbejdes.

Først lige en øl med ned på solterrassen bag drivhuset, en stor slurk og øllen blev sat på cafebordet, billigt lort købt i Jysk, men det kunne ikke ændres, kællingen fik igen sin vilje og ludvig tav.

Benzin på dyret og en ½ time var der tid til inden frokosten. Den var lidt svær at starte, så lidt æter i luftfilteret skulle nok få det til at fungerer, fuld gas og et stort træk i snoren, sådan det var ikke første gang at Hr. Ludvigsen startede en fræser, hvem styrer her? Det nåede han dårligt nok at tænke før at næste tanke var, er du vimrer mand det er helt vildt med omdrejninger og slap koblingen.

Det som nu skete var som en lang og frygtelig oplevelse på 10 minutter, sandheden var at det kun tog nogle få minutter. Med et drøn og knivene roterende i en sindssyg fart tog fanden fat i fræseren med en sådan en fart at Ludvig røg ud af begge træsko. Hylende og skrigende holdt ludvig fat i fræseren det bedste han kunne, først tog den retning mod krigsmonumentet, æbletræet, som de plantede på deres 30 år bryllupsdag, med et hurtigt hoftevrid strøg de lige forbi men ak, rabarberne nej for helvede nej råbte Ludvig samtidigt med at de blev massakreret til kompost. For fuld skrue gik det nu ned i jordbærbedet, det var kun på 2 rækker nu var det fortid. Ludvig forsøgte at stemme imod med hælene men ramte en flintesten på den højre hæl, lige der stak han i et hyl som var en varulv værdigt! Med et nyt hoftevrid tog fræseren med Ludvig bag efter en ny retning lige over mod solterrassen, på fliserne øgede maskinen hastigheden på knivene så det stod bagud med gnister, med et fik den fat i den ene havestol og gnaskede det ene bagben for så at stritte den op i luften og lige ned i taget på drivhuset, lige det gav Ludvig endnu et hyl fra sig bare 3½ oktav højere. Samtidigt sad Mynnen i sofaen og rystede på hovedet imens hun guffede slik og var i gang med børen kryds og tværssen, hun lovede sig selv at give den store skvaddertosse en skideballe for hans råben og skrigen, hvad tænkte naboerne mon ikke? Samtidigt havde Ludvig igen fået ændret retning, denne gang røg der 3 havenisser, det resulterede med et sadistisk hysterisk latterbrøl som under normale omstændigheder ville udløse billetten til den lukkede. Så tog fanden igen fat i monsteret og for endnu engang for fuld skrue gik det nu direkte tværs over græsplænen, så ned mod skuret, bare med den hage at det nyanlagte stedmoderbed blev halveret. Lige ind i vægen på skuret hvor knivene var ved at fræse sig igennem vægen af vandfast krydsfiner samtidigt med at den gravede sig ned i påskeliljebedet, der fik den så fat i kablet til haven, tjok-tjok-tjok-tjok- lød det og så var havelamperne nedlagt på stribe, herefter røg Dybbøl mølle og til sidst et lille springvand. Her stoppede helvedesmaskinen samtidigt med at strømmen gik. Ludvig stod først og måbede, så slap han håndtagende langsomt og kikkede fra den ene hånd til den anden samtidigt med at han kom i tanke om at han skulle have sluppet straks, så var al dette ikke sket. Fortumlet svajede han i langsom gang op til drivhuset og i det han passerede rakte han ud efter havestolen på taget, satte den forsigtigt ved siden af cafebordet. Forundret stod han som paralyseret og gloede på bordet hvor øllen stod uden at der var sket noget med den. Langsomt satte han sig på stolen, greb ud efter øllen og lagde hovedet bag over, men stakkel Ludvig havde ikke bemærket at det ene ben manglede. Så samtidigt med han ville tage en tå af øllet røg stolen bag over, og igen holdt Ludvig fat hvor han burde have sluppet. Bag over og lige ned i en krukke samtidigt med at øllet løb ud over ham, blev stakkel Ludvig slået bevidstløs.

Da strømmen gik, blev det for meget for Mynnen, lyset i læselampen forsvandt. Nu skulle han satanfandengalemedenunderederknusendesguoghelvedebrandbrølende få tørt på, nu havde den idiot leget indianer med hylen og skrigen længe nok! Da hun kom ud røg kæben ned på brystet, nu var det så hende som startede sirenen, Ludvigsen din store kraftidiot hvad fanden har du gang i, er du ude på at ødelægge det hele, svar mig stodder, hvor er du henne? Kryster. Hun skulle lige til at fyre en salve af da naboerne Arne og Knud kom fra hver sin side samtidigt, og ville ind af havelågen, med det resultat at stolpen knækkede og lågen hang ned mod græsset, rådden stolpe mumlede Arne, ja gammelt lort hviskede Knud, så var de fritaget for ansvar.

Arne og Knud hørte da fræseren startede med et brøl, og stoppe med de sysler de var i gang med samtidigt med at de forsøgte at gætte hvad fanden Ludvig foretog sig. Først da glastaget klirrede og især da havenisserne blev slagter med Ludvigs sadistiske hysteriske latterbrøl, som rejste børsterne på ryggen, slap de hver i sær hvad de havde gang i og røg af sted som om at den onde selv var lige i røven af dem. Her stod de nu og betragtede sceneriet. Knud udbrød hvor fanden er de henne alle sammen? Hvem? spurte Arne lige så rystet over at se græsplænen var ukendelig samt alt det andet, ja Napoleon og alle hans soldater fandeme da! Så fik de øje på Ludvig liggende på fliserne uden træsko. Hurtigt var de henne ven ham. Er han død? Naje tror jeg ikke sagde Arne, men fy for helvede hvor han stinker af øl, han er vel pisse fuld mente Knud, Arne kikkede op mod solen selv om han vidste hvad klokken var, nej det er for tidligt, mindst 4 timer. Han har bare slået sig selv omkuld. Skal vi ikke ringe efter en ambulance foreslog Knud? Æææeee ved sgu ikke rigtigt, længer kom han ikke. Mynnen havde fået øje på resterne af havenisserne, Ludvigsen, det brugte hun kun når hun virkelig var gal på ham, jeg slår dig ihjel hylede hun med skinger stemme. Arne og Knud så straks hen på drivhuset, de forventede alle glasruderne revnede, og fik endnu engang stor medfølelse og medlidenhed af Ludvig. Hvad fanden laver i? råbte Mynnen til dem. Samtidigt fik de samme indfald, vi tror ikke du behøver at slå ham ihjel, han ser meget død ud! De havde tålt meget af hendes skælden og smælden på Ludvig, smækkende døre råben og skrigen og konstant brokkende over alverdens ting, ret belastende som nabo, så nu kunne de give lidt igen. Al farve forsvandt i hendes ansigt, så skreg hun nej nej nej det er ikke sandt, skattemand du må ikke forlade mig og brast i gråd, forsigtigt knælede hun ved siden af Ludvig, lidt efter så hun op på dem og sagde, gør dog noget svaddermikler, så skreg hun det samme igen, men nu havde de lyst til at pande hende en på låget, den stemme gik virkelig en på nerverne. I det samme begyndte Ludvig at stønne og jamre sig, åbnede øjnene og så sin kone med tårerne løbe ned over kinderne. Den første tanke var, hvad dælen er det ikke iskrystaller. Herefter tumult og heroisk redningsaktion af Arne og Knud. Op i en ny stol, eftersøgning af træsko, Mynnen kom tilbage med jod og plaster, brændevin og øller, sådan førstehjælp. Arne sørgede for at ludvig fik en snaps mens ham og Knud tog 3 – 4 stykker, det gentog sig sørme lige til der ikke var mere, nå så måtte øllet bruges det var en stor redningsaktion det her. Lidt efter hørte de en bil stoppe ude foran hækken, ramlen og skramlen, ind af indgangen kom Poul med en skinnende fræser med nye knive. Hvad i alverden! Begyndte han men stoppede da han så den anden fræser. Så skreg han af grin, der var ingen af de andre som kunne se grund til at grine eller noget komisk i det hele taget. Mens han pegede ned på fræseren i latterkramper og udbrød nej nej nej, nu har jeg aldrig. Her afbrød Ludvig ham og forlangte en forklaring.

Jo nu skal i høre, jeg var taget ind til byen efter et nyt tændrør på vej herud med fræseren, da ungerne ringede at, en idiot havde stjålet deres toptunede fræsermotor, som de ville bruge til at trække en gokart, som de vil se om de kunne få op på 90, det er den som står der nede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar