Begyndelsen.

I kolonihaven er der 192 kolonihavehuse samt boligen til forretningen. Det vil være for uoverskuelig at beskrive alle på en gang, så det kommer på sigt. Dog vil der være nogen som vil være mere beskrevet i fortællingen, så lad mig begynde med tutten.


Dursun Newruz er Kurder, han driver Tutten som ligger på Skallen 14 A, sammen med sine 4 sønner ved siden af hans Pizzeria og grønthandel/kiosk i nabo byen. Her i Søbrinken bliver han altid, omtalt og tiltalt med navnet Musta, i alt venskabelighed, drengene bliver omtalt med Musta 1, 2, 3 og 4 Konen havde været her i landet men kunne ikke falde til og rejste hjem med de 5 piger de havde tilsammen. Men Musta og drengene blev. Nu forholder det således at Musta er leveringsdygtig i alt hvad man måtte mangle, lige fra brugte cykler til antikke kunstværker og alt inden for mekanik/teknik/edb osv. alt selv om der kan være lidt leveringstid forbundet med det. Musta er en dreven handelsmand og altid frisk på en god forretning, men har lidt sprogvanskeligheder når emnet drejer sig om moms, skat og afgifter, samt med personer fra det offentlige og politiet. Ellers forstår og taler han et perfekt dansk.

I Ålehjernet nr. 8 bor Aage og Lisbeth Ludvigsen, kaldet Ludvig og Mynnen. Ludvig er lidt trind og rund, 59 år, rødhåret og fuldstændig tildækket med fregner og med begyndende hårtab. Lisbeth er høj og slank, 54 år, ligeledes rødhåret dog ikke så markeret med fregner, langhåret ned til taljen og en yderst lang og spids næse, der af øgenavnet mynnen. Ludvig er uddannet typograf men da edb, en tog over sprang han fra og arbejder nu som servicemedarbejder på plejehjemmet Aften Sol inde i byen, Mynnen arbejder samme sted, hun er uddannet Køkken Assistent og står for alt skånekost. Det er aldrig lykkes dem at få børn, på sin vis nok også godt. Deres samliv kan betegnes som hund og kat, ca. 2 gange om ugen er skænderigerne så voldsomme at de fremkommer i råben og skrigen med den absolutte sidste udvej, skilsmisse, dog aldrig samtidigt. Alligevel kan de ikke undvære hinanden, det er lige som om at deres forsoning bærer præg af nyforelskelse. Naboerne er efterhånden ved at vende sig til det, men de smækkede døre har betydet at ingen af dem kunne holde husdyr, de blev skræmt væk! Så deres let tændte temperament slå ofte gnister samtidigt er Mynnen en sand mester i at drive Ludvig op på kogepunktet med sin sarkastiske og spydige nedladende stikkende og bebrejdende bemærkninger til ham, i alt hvad som ofte ikke har noget med Ludvig at gøre, og som hun får til at lyde som om han er banemanden i alt hvad der kan kritiseres. Ludvig er sygeligt havemenneske det er hans et og alt, ligeledes er Mynnen typisk indemenneske og pløjer ca. 12 ugeblade og tidsskrifter igennem hver uge, dertil kommer hendes lidenskab for soduko, puslespil og krydsord. Der er bare den hage ved det at hun kommer konstant rendende ud til Ludvig for at høre hvordan et ord skal staves, det er i øvrigt også et evigt fundament til nye skænderier da rubrikkerne i de tilstødende ord ikke passer mere, så må den vatnisse til mand hun holder sig selvfølgelig ikke kunne stave mere, og der står Ludvig så måbende, mens hun med sine lange ben fiser ind og smækker døren med et brag, inden at han når at give til genmæle. Selv om Mynnen opholder sig indendørs det meste af året er hun sygeligt besat af havenisser, møller og små springvand. Dette går Ludvig på, men er resultatet af aftalen for køb af kolonihaven, for hvis hun ikke fik det som hun ville, ja så ingen kolonihave, det var jo hendes forælder arv. Arven var stor nok til at de kunne få et nyt hus med redskabsrum og et lille værksted med indlagt strøm.

Så den første historie starter netop hos Ludvig og Mynne.