Ivar Prip Herrens Hyrde.

Ivar Prip


Ivar Prip en pensioneret præst inden for Missionen, forstander og prædikant gennem hele sit lange liv.

Først blev han i sit voksenliv præst i et lille Vest Jysk fiskerleje for siden at tiltræde som forstander for en efterskole inde for Missionen i Thy området. Inden tiltrædelsen var han blevet gift med lille Lillian, en lille forsagt pige/kvinde som var en undskyldning for sig selv, totalt selvudslettende uden høje tanker om sig selv. Resultatet af at være første fødte på Herregården Østergård, lige som andre steder i verden skulle den første fødte være en dreng. Dette sted var ingen undtagelse af denne middelalderlige antagelse, i sær ikke når man dette tilfælde var de førende og toneangivende inden for Missionen. Faderen som var i et moderne sprog, et selvisk svin der udnyttede sine ansatte på det skammeligste uden hensyntagen til andres følelser, for sit eget selviske, egoiske, behag og rigdom. Han var blevet påført en datter som skulle have medgift og standsmæssigt bryllup, en udgift hans kone havde påført ham uden grund, hun fik da 3 måltider om dagen og tøj 2 gange årligt. Her blev der ikke gjort forskel, samme gjaldt konen. De fik i alt 3 døtre som han opfattede som Guds straf, for ikke at være troende nok. Selvpineri og siden hård afstraffelse af familie og ansatte mente han var vejen til frelse af hans sjæl. Da Ivar Prip blev inverteret hjem for at overnatte efter en sammenkomst i den lokale kreds på Østergård, var det som han var kommet i paradis, sikken en pige. Lilian så straks Ernst Prip som sin redningsmand for at komme væk fra hustyrannens luner, koste hvad det ville, intet kunne være end dette.

Bare for forståelsen af det liv der ligger bag Ivar Prip kommer her et kortfattet sammendrag. Lillian kom fra asken til ilden, erfarede hun siden. Bønner nede på knæ før morgenmad, bønner nede på knæ efter morgenmad, bønner nede på knæ før andagt, bønner nede på knæ efter andagt, bønner nede på knæ før frokost, bønner nede på knæ efter frokost, bønner nede på knæ før undervisning i og af biblen, bønner nede på knæ efter undervisning, bønner nede på knæ før aftensmad, bønner nede på knæ efter aftensmad, bønner nede på knæ før sengetid, bønner nede på knæ mens hun blev taget analt! Dertil alle bordbønnerne, og det evige håbløse tidspres med at nå de daglige gøremål som hjemmegående husmor. Naturligvis var der ikke timer nok i døgnet til alle de knæfald og den daglige dont, resultat ja flere bønner. Lillian skænkede ham 3 børn 2 drenge og en pige, de er ikke med her. Lillian blev gennem åerne mere og mere modløs med depressioner i en lang årrække, hvor hun til sidst tog sit eget liv. Ja hun var nok ikke stærk nok i troen! stakkels Ivar Prip, ham som var en af Guds frontfigurer, at være bebyrdet med sådan en umenneskelig byrde.

Ivar Prip ønskede at lægge det liv bag sig og fandt en annonce på leje af et lille skovløberhus tilknyttet Gyde Holm Slot, her havde han nu boet i 4 år, og blevet fast tilknyttet som præst i Missionshuset, Guds Ord, i Gyde Kirkeby. Han gik dagligt en lang tur fra huset ned gennem parken, ned gennem kolonihaverne for han var en have og sand naturbeundrer, samtidigt med at han gik og forberedte sine prædikener, mindst på 45 minutter skulle de vare. Han havde så meget at overføre til sin menighed, så megen morale, så meget at påpege den ugudelige levevis i porno, druk, liderlighed, og ikke mindst vold, stoffer, sortarbejde, tyveri, snyd og humbug, ja alle 10 bud, bare overført til avisoverskrifterne, men han var udvalgt til at værne og omvende. Det som alle ved gennem historien, forkyndt fra prædikestolene, at vi alle er synder. Frivilligt og gennem gruppepres kom fårene til hyrden hver søndag for at blive påmindet om deres synder og i øvrigt bare var nogle nuller der ikke skulle tænke selv, og i øvrigt underkaste sig det bedre borgerskab, med præsten og dem med penge i front. Grundet frafald og manglende tilstrømning til Missionen måtte man ud blandt fårene og hvor han så sit snit til at indfange dem, så de kunne blive oplyst i Missionshuset, Guds Ord. Ivar Prip er en høj, slank, aristokratisk gråhåret mand på 72, når han smiler ses 2 guldfyldninger i hjørnetænderne, guldfingerringe, slipsenål ligeså i guld. Altid klassisk klædt med lang sort overfrakke, alpehue, sidst og ikke mindst en stav. Han signalerede med staven at her kom der en, Herrens hyrde. Hans gang foregik næsten som løb med kæmpeskridt og staven stødt hårdt ned i underlaget, her kom der en som ikke lod sig standse eller rokke af noget, med hovedet højt løftet over pøblen.

Hvad han har med Inge Lise og Olga at gøre bliver åbenbaret i næste historie, der først og fremmest handler om Anni og Claus, Mus Og Mænd.